Gud: Matthews sjæl er meget gammel, helt fra lyset fra begyndelsen af. Ikke som værende din søn, men som en sammensætning af al den sjælserfaring, som også inkluderer hans sjæl, hvilken faktisk gjorde erfaringer, før din sjæl blev et direkte sanseaspekt af hans. Men siden du engang har været del af den sjæl, som var ophavet til al denne erfaringsdannelsen, har du og han aldrig været adskilte i kundskab og har valgt at være sammen i menneskelige og andre livstider i en periode af meget, meget lang varighed.

Suzy: Det er rigtig lang tid sammen! Tak Gud, fordi du taler med mig i dag.

GUD: Du er velkommen, og jeg takker dig for at lade mig tale til dig. Vi taler med hinanden, mit barn. Jeg må aldrig blive "imponeret" over din fornemmelse af forundring over, at jeg vil tale med dig, men lad mig lovprise din forundring over at vide, at vi aldrig er adskilte.

Vi skal da ikke stoppe med at mødes på denne her måde! Jeg ønskede at føle endnu et smil sammen med dig, før vi siger farvel for nu. Og nu siger jeg Ciao med fuld bevidsthed om, at du ikke betragter dette ord, som en "gudelig" måde at sige farvel på. Faktisk ønskede jeg at sige "tuteluu", men du ville bare have tilskrevet det din fantasi, ikke sandt?

Suzy: Sandsynligvis! Du taler som regel I mere enkelte vendinger til mig, end Matthew eller nogen af de andre gør. Hvorfor?

GUD: Fordi mit forhold til dig er så enkelt! Du holder ikke lange paradeforestillinger eller har diplomatiske eller esoteriske samtaler med dig selv, vel? Og hvorfor skulle du og jeg tale sammen på disse usædvanlige måder, som ville være for absurde til at de nogensinde ville ske, når du bare var dig selv. Så der har du det igen – vi ER enkle, kære sjæl!

2. Maj 2001

Suzy: Hvorfor tabte Sylvia hendes retsag mod det store firma?

GUD: Nu vil jeg bestemt ikke holdes personlig ansvarlig for det, men vær venlig ikke at tro, at jeg accepterer dette som den endelige dom. Lyset vil ikke forsage denne situation! Det Matthew har fortalt Sylvia om, at stå fast i dette her til en retfærdig afgørelse er truffet, er rigtigt. Hun skal fortsætte med hendes overbevisninger om, at lyset vil sejre, for det vil det! Denne sag er ikke overstået! Jeg er selvfølgelig interesseret i det retfærdige udkomme, som vil være gavnligt for mange. Den virksomhedskorruption, hun kæmper mod, er et andet område af tungt forankret mørke på jeres planet, som er ved at "komme frem i lyset". (NOTE: Sylvia blev ved, og over et år senere tilbød firmaet hende et stort forlig.)

Suzy: Men griber du ind personligt – eller en kraft du udpeger – i uretfærdige situationer?

GUD: Du godeste, barn, hele tiden! Dog ikke i den specielle sag med Marnie, hvilken du ved, befinder sig uden for mit område, men i situationer på Jorden, hvor jeg har speciel interesse i at dens uberørthed og glans vender tilbage, griber jeg bestemt ind. Nogle gange er disse anledninger på grund af engle, som kommer til Jorden, guddommelig indgriben, ånder som hjælper – der findes mange betegnelser for den hjælp, I modtager fra enhver af mine hjælpere.

Suzy: Men i din almægtige helhed, gør du da noget som helst?

GUD: Ikke så lidt, Suzy! Jeg er glad for, at du smilte af det! Men hvad angår tilfælde af "guddommelig undsætning" er det ikke nødvendigt, at mine fulde kræfter sejrer. Det ville være ligesom at sende en orkan til at sørge for, at en dråbe vand bliver tilvejebragt til et lille bitte tørstigt frø.

Suzy: Jeg forstår. Så hvad er det, du gør?

GUD: Faktisk har jeg berørt dette tidligere, da du spurgte, hvad mit "almægtige" selv gør. Det er ikke nødvendigt, at min almægtige helhed tager styringen med noget, som individuelt sker på Jorden. Det håndterer mine hjælpere. Men jeg er bevidst om ENHVER hændelse fra ENHVER sjæl. Hvordan skulle jeg ikke kunne være det, eftersom hver eneste er en del af mig, og jeg erfarer nøjagtigt de samme fornemmelser, som hver enkelt erfarer dem? Jeg har talt med dig om dette ved mange lejligheder. Hvorom alt er, min almægtige helhed – og jeg skal bruge jeres ord for JEG ER – ser efter de højere bevægelser, såsom at de universelle legemer forbliver i deres orden og kredsløb.

Suzy: Jeg husker det nu, Gud, så undskyld mig venligst. Er det virkelig sådan, at alting, som nogensinde har været, er nu, og som nogensinde vil blive, allerede er kendt? Hvis det er sandt, hvorfor skulle du så nogensinde spekulere over, hvad der sker med dine børn? Jeg husker, at du sammenlignede de "mørke" sjæle med fugleunger, som var blevet skubbet ud af reden og blevet angste, fordi de ikke vidste, hvad der nu skulle ske.

GUD: Du bliver ved, mit kære barn! I min helhed, ja, der er alt kendt, men med den frie viljes valg, der findes i overflod indtil det sidste fysiske åndedrag, er det, der er kendt, potentialet for noget, som vil ske eller udvikle sig fra en proces.

Suzy: Så det er ikke helt korrekt at sige, at alting faktisk er kendt – kun mulighederne er kendte. Er det rigtigt?

GUD: Mulighederne og sandsynlighederne, på forhånd, og bestemt også hændelserne bagefter. Tænk på det sådan her, Suzy – hvis alt var fuldstændig kendt, hvis intet krævede nogen som helst uafhængig tænkning eller beslutningstagen eller aktivitet, hvorfor skulle der så overhovedet være et behov for mangfoldig erfaringsdannelse? Hvad ville der være at lære? Hvorfor skulle livet i sig selv være nødvendigt? Vi kunne bare spole hurtigt frem til enden, hvilken er begyndelsen, og lade alle livene fra alle tiderne dvæle der på dette begyndende punkt af væren.

Suzy: Det giver mening, men det er bestemt forskelligt fra den alvidenhed, som bliver tilskrevet dig. Er det i stedet Skaberen, som er kendt med det hele? Eller bliver alvidenhed ukorrekt tillagt dig og måske også Skaberen?

GUD: Jeg vil tro, du kan sige, at sammenlignet med det enkeltindividerne ved, så ved Skaberen og jeg så meget mere, at alvidenhed ikke er langt derfra. Men vi har IKKE givet dette ord til os selv! Tror du, at det kunne være endnu en strategi fra vore modstandere om at distancere os så langt fra jer og alle andre?

Suzy: Det kunne godt tænkes. Men jeg går ud fra, at nogle mennesker holder jer I højre respekt eller ærbødighed på grund af netop dette.

GUD: Mit kære barn, hvad jeg til enhver tid ved, er attituderne og følelserne fra alle mine børn! Og tro mig, dem som virkelig respekterer og ærer mig, har ikke brug for, at jeg skal vide alt det, som jeg ifølge definitionen alvidenhed "burde" vide!

Suzy: Ok! Startede reptil-civilisationerne som efterkommere af Kristus-riget, eller startede de i dette univers?

GUD: Så du er tilbage til, at ville snakke om dem. Energien fra de sjæle, som legemliggør sig selv som reptiler – for enkelthedens skyld mener jeg her de reptiler, som I kalder for "onde", fordi andre er "gode", ved du nok – har ikke sin oprindelse i dette univers. Denne energi kom ind i dette univers gennem de portaler, som blev skabt, da universerne forendes. Det var en bestemmelse af vores opnåelse af nogle fordele i foreningen, men ærlig talt forudså jeg ikke, hvor meget skade og af hvilken varighed dette ville forårsage. Værsgo, det er lidt af en indrømmelse, ikke sandt?

Suzy: Ja, for den da! Der røg alvidenheden lige ud af vinduet!

GUD: Hvilket lige præcis er, hvor den hører hjemme, Suzy! Nuvel, det forholder sig sådan, at nogle blandt reptilerne i lang tid har undertrykt menneskelige befolkninger, ikke bare på Jorden, men også mange andre steder i universet. De er de muterede efterkommere af den urkraft, I kalder Lucifer, og de har formeret sig med, hvad jeg kan sige er, en alarmerende kraft og i et alarmerende antal.

I denne tid med universel renselse, og ej kun jeres planets renselse, der er den direkte og primære bestræbelse af denne nødvendige forandring at gennemtrænge disse reptil-sjæle med lys. De indeholder ingen samvittighed, da lyset for mange æoner siden er blevet udhulet fra dem. Det forholder sig også sådan, at nogle af de reptil-efterkommere er en genetisk kombination af menneske- og reptil-ordener, og ikke bør straffes for deres oprindelse, hvilket de i de fleste tilfælde ikke er bevidste om; og der findes et langt større antal af disse genetiske kombinationer end dem af rent blod.

Jeg burde – nej, man bør aldrig sige burde! – give klarhed over, hvad jeg mener med, at disse sjæle ikke bør "straffes". Straf er ikke at forstå som en hårdhed undtagen i jeres sprog og i jeres forståelse af ordet. Det er mere sådan at forstå, at det drejer sig om en neutralisering af mørket ved hjælp af lyset, så et ligevægtsstadie kan opnås. Denne balance er nødvendig, før lyset kan begynde at blive fremherskende inden i sjælen. Derfor, vil jeg hastigt sige, at det er i denne sammenhæng jeg bruger ordet "straf".

Suzy: Ser man det. Eftersom tilbøjeligheden for ondskab begyndte med Lucifers fri viljes valg, og han var del af Skaberens første udtryk, og du jo blev skabt senere, føler du dig så stadig ansvarlig for den energi i dette univers?

GUD: Det er sandt, at "ondskab" – det er det, du mener her, ikke sandt? – blev sat i gang ved misbrug af Skaberens fri viljes gave, som han havde givet til alle sine skabninger, før jeg begyndte at eksistere. Men da jeg kom frem i rækken og blev givet dette univers at styre, så er alt, hvad der skete derefter, bestemt mit ansvar. Så det forholder sig ikke sådan, at dette energimønsters oprindelse er mit ansvar, eftersom det ikke var noget jeg selv skabte, men, skal vi sige det på følgende måde, det er op til mig at korrigere energimønsteret, og jeg ønsker virkelig at forvise det, så kærligheden og lyset fra begyndelsen kan vende tilbage.

Suzy, vi har haft en aldeles oplysende og lang behagelige snak i dag! Jeg føler, at du endelig kender mig på et mere "personligt" plan, end du har gjort i så lang tid, hvilket dit helheds-koncept af mig byder velkommen! Og nu, mit elskede barn, vil jeg ønske dig en god dag med himmelske velsignelser, mens du går i gang med at planlægge dine andre aktiviteter.

4. juli, 2001

Suzy: Gud, leger du med dyrene, hvor end de er?

GUD: Sikke et indtagende spørgsmål, mit barn! Ja, jeg gør. Jeg glæder mig over de dyr, som er elsket og plejet godt, ligesom hyrderne fra bibelsk tid nød følelsen af pelsen fra deres får eller geder. Det er ikke anderledes i denne tid på Jorden. Jeg glæder mig over alle mine skabninger, endda dem, som i jeres øjne er bidske. Jeg græder for og lider ligesom dem, der er vanrøgtede eller behandles brutalt eller formålsløst bliver slået ihjel.

Suzy: Vil du venligst fortælle mig, hvad du vil gøre for at redde hvalerne og delfinerne?

GUD: Det er en anmodning til mig om at redde dem, ikke sandt, og ikke et spørgsmål? Men selvfølgelig vil jeg godt tale med dig om dette. Mine udsendinge arbejder flittigt på at overvinde intentionen med at ødelægge disse smukke sjæle, som er lysets ankre på planten Jorden. Det er min hensigt, at dem, som villigt udfører mørkets befalinger, ikke ved lov skal have tilladelse til at fortsætte.

Den Amerikanske Marine [engelsk: US Navy] er ikke med i "inderkredsen" for så vidt hvad angår at forstå den mørke hensigt bag destruktiviteten, eftersom de kun tænker i begreber i forhold til det, de bliver fortalt er nødvendige "forsvar" mod "fjenden". De tænker ikke på den skade, som ville tilstøde et enormt antal af hvaler og delfiner og andet liv i havet eller dominoeffekten af sådan en skade, og de har overhovedet ikke nogen idé omkring ukrænkeligheden af disse højt udviklede sjæle, som hvalerne er.

Den "mørke" intention for masseødelæggelse af disse hellige sjæle vil ikke blive tilladt at finde sted! Jeg kan ikke springe over ved en hvilken som helst udjævning af den frie vilje, fordi den ikke er min opfindelse, som I så udmærket ved. Faktisk er det mit ansvar at beskytte den kapacitet eller evne i enhver sjæls legemliggørelse. Men når det kommer til at tillade den frie vilje at ødelægge disse liv i oceanerne, som er de højest udviklede sjæle, der er inkarneret på planeten, så kan det ikke tillades, og uanset hvad der bør gøres for at få lyset til at være fremherskende overalt, vil det blive gjort!

Suzy: Jeg er så glad for at vide dette! Men hvad med hvalerne, som helt lovligt bliver dræbt af Japan og Norge?

GUD: Jeg er bange for at disse tilfælde hører ind under lovligheden og lovgivningen af de lande, som foranlediger drabene, så i disse tilfælde vil sjælene hos de mennesker, som tillader og aktivt dræber, være nødt til at blive blødgjorte og oplyste en efter en. De "store lovgivere" vil muligvis ikke synes godt om denne forandring, så bestræbelserne til frivilligt at indskrænke denne praksis er nødt til at blive truffet på en individuel basis. Det er også tilfældet, hvor ceremonielle drab finder sted.

Suzy: Hvor hurtigt vil vi se disse barmhjertige ændringer?

GUD: Med det samme, mit barn! Marinen vil ikke blive givet autoriteten til at fortsætte den destruktive afprøvning af sonar, fordi ramaskriget imod det vil være forbløffende stort. Det bliver imidlertid muligvis ikke offentliggjort vidt og bredt. Højest sandsynligt vil afprøvningerne i stilhed blive lagt på hylden, efter endnu en bestræbelse eller to på at retfærdiggøre dem som "nationalt forsvar" vil være foretaget.

Den del af reptil-civilisationen, der gennem hele Jordens tid har manipuleret med de svageste og mest magtbegærlige sjæle, som er inkarneret der, vil blive rasende og vil dykke endnu dybere ned i at føre krig mod lysets styrker. Så vær ikke overrasket over at se andre områder, hvor der vil foregå det, I med rette vil betragte som inhumane ting, men vid at torturen, ødelæggelserne, drabene – ja, direkte formålsløse slagterier! – på mennesker og andet liv, dyre- og planteriget, som er selve Moder Jords eget livet, ikke kan fortsætte meget længere.

Suzy: Tager denne kamp længere tid at vinde, end lyskræfterne troede den ville?

GUD: Det ved jeg ikke. Jeg tror, at lysekræfterne kollektivt har planlagt at besejre al mørke i det år, der hele tiden bliver nævnt, nemlig 2012. Det er bestemt en kritisk tid i jeres planlægning og beregninger, men det er nyttesløst udenfor Jordens tids-mekanismer.

Det er ikke sådan at forstå, at der ikke vil komme nogen store sejre på forskellige fronter inden denne dato. Men jeg tror, at hvis der skulle gå 11 år mere [o.a. husk at Suzy har skrevet det her tilbage i 2001] i samme målestok med mord, sorg, raseri, frygt og terror, at desperation bestemt ville ramme enhver sjæl af mild og venlig natur og vende hjerterne hos de fredselskende lys-krigere til gengældelse mod de mørke styrkers massive og udbredte aktiviteter. Åh, en af venlig natur har så sandelig evnen til at rejse sig mod en fjende, og gøre det med lysende sværd! Mit barn, destruktion befinder sig i alle hjerter på Jorden. Ser du, dem, som føler sig mest selvretfærdige, ønsker at udslette de mest "ugudelige". Disse hjerter og sind er dem, som befinder sig i udkanten af de opponerende magtfulde grupper, og fårene er alle de masser, der befinder sig indenfor disse spinkle parametre.

Suzy: Jeg forstår. Ja, jeg ser bestemt ikke alting. Er der ingen grænse for den brutalitet, som du vil tolerere blandt nogen af dine sjæle?

GUD: Nu spørger du mig vel ikke, om jeg ville gribe ind med beføjelser, jeg IKKE HAR?

Suzy: Du har da fortalt mig, at du hele tiden griber ind i uretfærdige situationer, husker du ikke det? Er det ikke unfair, at ubarmhjertige mordere bare kan udslette de uskyldige? Hvor kommer barmhjertigheden og den guddommelige nåde – uanset hvilke beføjelser du har til at beskytte de hjælpeløse og selve Jorden – ind i denne lys versus mørke krig?

GUD: Ah! Jeg burde beskytte de "uskyldige?". Hvad så, hvis disse "uskyldige" selv engang har været de ubarmhjertige mordere, og rollerne har været byttet om? Du ville bede mig om at skride ind, hvor disse sjæle vælger at gennemarbejde denne karmiske situation for deres åndelige udviklings skyld?

Suzy: Nej, men både Matthew og du selv har mange gange sagt, at millioner af sjæle lider langt mere end det, der står i deres karmiske lektioner i deres førfødsels-aftaler.

GUD: Vi har begge ret, Suzy, men jeg kan stadig ikke skride ind og stoppe denne karrusel! De sjæle, som så sandelig lider udover de grænser af de lektioner, de havde valgt inden dette liv, vælger nu i et stort antal at forlade denne inkarnation via sygdom, sult, massakrer og naturkatastrofer inden den afslutning, som det står i deres oprindelige kontrakter, som på sjælsniveau er blevet ændrede til nu at være fuldendte. Dette kan betragtes som den "barmhjertighed og guddommelige nåde", som du efterlyser.

Jeg forstår godt, at det fra dit standpunkt ikke ser ud til at være nogen lettelse fra den mørke undertrykkelse og tyranniet overfor de sjæle, som stadig befinder sig på Jorden, men når de først engang har efterladt dette rige, kan de sjæle, der er gået bort, slippe væk fra denne kontrol over deres liv. De slutter sig til lysets styrker imod de fremherskende mørke styrker på Jorden – det er en af grundene til, at de forlade Jorden, for at kæmpe lysets kamp fra dette højere plan af lys. Kan du huske, hvad jeg har fortalt dig, at dette er et spørgsmål om sjæle og ikke fysiske liv?

Suzy: Okay, jeg forstår. Hvad med den energi fra hvalerne, som har været ankre for lyset her, indtil de er blevet dræbt? Hvad med dem, hvis sonar er blevet slået skæv eller skadet af sonar-afprøvningerne?

GUD: Du godeste, barn, du er beskyttende overfor hvert eneste af Guds lam, er du ikke? Det er fint – det er ikke, fordi jeg ser noget forkert i det! Jeg forstår, at du ikke kan se denne energi fra et overblik eller kan se disse sjæles ynglesteder og deres healingfaser.

Hvad angår hvalerne, som blev dræbt, er det sandt, at deres energi ikke længere befinder sig indenfor disse voluminøse døde kroppe, som er designede til at kunne forankre lyset nede i oceanerne. Deres energi forbliver der alligevel for at slutte sig til lysarbejderne, som befinder sig der som "frie ånder", eller også kan deres energi arbejde i universet sammen med de lysstyrker, der befinder sig i fysiske kroppe, som hjælper til ved at stabiliserer Jorden i disse tider med de største ændringer nogensinde på min planet Eden.

Suzy: Jeg forstår. Så samlet set er du tilfreds med lysstyrkernes fremgang, selvom de mørke styrker stadig forårsager terror, hungersnød, sygdom og tortur af krop og sind?

GUD: Du peger fingre enten i fortvivlelse over, at det er det, du ser mit barn, eller i kritik, fordi situationerne stadig eksisterer. Dette er et spil sat i bevægelse for lang tid siden, og det kan ikke bare stoppes og fryses midtvejs, for spillerne ville ellers aldrig vokse fra det punkt opad eller fremad.

Det lader til, at du ikke har nogen intention om at dømme andre, men ikke desto mindre, mit barn, placerer du dine værdier, dine idéer og det, du har brug for, så dit hjerte kan blive lettere, på alle andre sjæle. De har ikke de samme lektioner at lære ej hellere de samme kvaliteter i deres karakter til overhovedet rationelt at kunne identificere det, som du har behov for, så din sjæl kan blive fredfyldt!

Det er ikke en enkel situation på dit forståelsesniveau af liv og læring. Men det er enkelt herfra – nemlig at få tingene tilbage ind i balancen. Jeg ønsker virkelig, at det kunne gå, som du gerne vil have det, og som alle andre med rene hjerter ville have det til at gå! Utålmodighed med den langsomme klagesangsagtige procession med drab og sorg og kontrol virker som om det er et følelsesmæssigt tæppe, der for evigt dækker planten.

Jorden selv er træt af alt dette. Hun har mere end nogen andre lidt næsten uudholdeligt, så også hendes bevidsthed beder om en optrapning af lyset for hendes healing. Lyset kommer ind i så store mængder, mit barn, at du bør tage dette ind i din hjerne og bearbejde det der, fordi følelsesmæssigt bliver du sat tilbage hver gang du læser om brutalitet, der begås mod alt liv.

Så jeg vil sige, at du måske ønsker at læse dette igennem igen for at rette op de steder, hvor mine ord måske ikke er stavet korrekt, eller du måske ønsker at gøre sproget mindre hårdt, vælge et bedre ord eller indsætte et udeladt ord – al det slags arbejde, du er blevet trænet til at gøre. Vær venlig at tilføje vores samtale i dag til de andre, som jeg ønsker skal være i den tredje bog.

Suzy: Ok, Gud. Jeg tror ikke du besvarede mit spørgsmål om, hvorvidt du er tilfreds med lysets fremgang her.

GUD: Det tror jeg, at jeg gjorde, men det kan være det ikke var tilfredstillende for dig. Vil du ikke tjekke vores samtale og, som du læser mine ord igen, evaluere mit svar?

Suzy: Tak. … Jeg er stadig ikke sikker på, at du har fortalt mig om, hvorvidt du virkelig er tilfreds med lysets fremgang imod mørkets styrker på Jorden.

GUD: Jeg forstår, mit barn. Meget vel, med et ord, NEJ! Hvordan kunne jeg være tilfreds, når så mange af mine sjælsaspekter skriger i pinsler og nød, og andre er årsagen til dette? Når mange af mine børn er fortryllet af satanisk tilbedelse, som eksisterer i så stor en overflod af udbredte ritualer med tortur og mord, så dit sind ikke ville kunne bære det? Når nogle af mine børn er faldet så langt væk fra lyset, at de regerer med tyranni og tilintetgører alle, som modsætter sig dem? Når så mange af mine børn lever i frygt og skræk og dør på grund af handlinger begået af disse andre, som også er mine børn? Når bedragerierne og korruptionen stiger til et punkt, hvor ingen sandhed længere kommer frem i lyset, undtaget når lyset så stærkt eksponerer den, at dem, som troede på løgnene, bliver sønderknuste over at lære sandheden at kende?

Men min kære Suzy, jeg er i stand til at se det bredere perspektiv, den fulde målestok af denne konflikt, og når jeg ser lyset, som i dag udstråles fra en sjæl, som var omtåget i går og var mere tilbøjelig mod mørkets kontrol, glæder jeg mig over, at denne fortabte – den "fortabte" søn - vender tilbage. Når jeg ser store områder, såsom en by i jeres forestilling, hvor lyset udstråles fra hjerter, som tidligere var kolde og mørke, der frydes jeg!

Ville jeg ønske at se HELE Jordens liv i fredfyldthed, kærlighed, dele med hinanden, drage omsorg og hjælpe hinanden? SELVFØLGELIG VILLE JEG DET! Men har jeg magten til at knipse med fingrene, og få det til at blive sådan? Du ved, at det har jeg IKKE! Så jeg sender min kærlighed og mit lys overalt, til enhver sjæl, og, ser du, jeg kan lige så godt glæde mig over de lommer af lys, der er, i stedet for at dvæle og græde over, de mørke lommer der er.

Suzy: Ja, Gud, jeg ser det så godt, som jeg kan, fordi at prøve at forestille sig alt det, som du må føle, er overvældende. Føler du nogensinde sådan selv?

GUD: Hvis du vil, så kan du tænke på mig, som værende alle mine børn, så må du vide, at jeg bestemt føler en tilsvarende overvældelse.

Suzy: Ja, selvfølgelig. Undskyld mig – jeg bliver fanget i mine egne følelser og taber overblikket af det, du har fortalt mig. Vil du venligst nøjagtigt forklare begrænsningerne af dine kræfter på Jorden? Jeg ved, at jeg har stillet lignende spørgsmål, så måske forventer du, at jeg ved dette, men det gør jeg virkelig ikke, udover at du er nødt til at adlyde Skaberens love.   

    
 (Slut på del 3 ud af 4)