Ny energi-impuls for fred; Illuminati's indflydelse og kontrol er aftagende; energi som forsinker forandringsprocessen; unge og ældre ledere dukker op; ordenes magt; vigtigheden af "monoatomic gold" i kroppen; de-evolution af DNA; oprindelsen af Jordens åndeverden; indhold af sjælskontrakt kan være mulig årsag til sygdom; fremtidige muligheder for mennesker i sundhedssektoren; denne livstid er sidste mulighed for at fuldende tredje tæthedsgrads karma her på Jorden; udsigt for forandringer i verdensøkonomien; sjæles navne-identifikation går udover den nuværende livstid; nogle ukorrekte påstande omkring fremtidige begivenheder; behjælpelig visualiseringsteknik

 

7. januar 2007

Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Thomas Hjorth og Kim Dyrlund)
www.matthew.selvet.dk

 

 

 

------------------------------ ------

 

Does Humanity Experience Heaven in Two Thousand and Seven?

Earth Predictions for 2007, 2008 and 2009 from the Council of Shambhala

 

(dækker fint overens med Matthew - læs mere HER)

 

------------------------------ ------

 

 

 

 

Suzy: Godt nytår igen, nu her ved computeren, sødeste skat!

 

MATTHEW: Og jeg siger det samme til dig "elektronisk", kære sjæl! Lad os begynde med mit svar, da du nytårsaften spurgte mig, om energien fra alle festlighederne rundt omkring i verden ville have nogen vedvarende virkning? Der vil altid være et ekko fra det høje humør fra menneskeflokke, der byder et nyt år velkommen, og noget af denne energi forbliver via handlinger ud fra gode intentioner. Men aldrig tidligere i Jordens historie har energien fra denne årlige begivenhed givet en så stærk impuls hen imod fred. Hjerter og sind er fyldte med håb og med opmuntring om, at tiden for fred nærmer sig, og energien fra disse følelser funkler med storslået glans. I kan billedligt forestille jer dette, som det kollektive fyrværkeri, der kort men spektakulært lyste himlen op i en bølge, der gik rundt om jeres verden, som et globalt hellefyr, der guider i land til freden og åndelig oplysning.

 

Jeres verden er træt af krig. Selv dem, som er engageret i krigen, der bliver blæst op på avisforsider og som dominerer nyhederne, er trætte, men det kommer af de fortsatte fejlslagne forsøg på at opnå den sejr, de havde forventet ville være letkøbt. Indikationer på det vanvid i administrationen og militærets udmattelse er individerne, der bliver omplaceret eller erstattet for at skabe indtrykket af en "ny strategi" i Irak. Hovedkræfterne, som tidligere støttede krigen, har forladt den synkende skude, enten på grund af desillusionering, fordi politiske tiltag, som har vist sig at være forgæves, alligevel blev taget i brug, eller på grund af, at de har "se lyset" og åbnet sig for det. Der foregår en hel del bag scenerne og nogle resultater, som kunne betragtes som "komplette", bliver ikke offentliggjorte. Gradvist vil de blive det, fordi den dybere årsag til tumulten i Mellemøsten ikke kan holdes skjult ret meget længere med begrundelser om et "demokratisk Irak" eller "Israels nationale sikkerhed". Med de stigende krav om militær tilbagetrækning fra Irak og med den tiltagende opmærksomhed på at stoppe folkedrab, sult, sygdom, fattigdom og udvikling af nye våben, skifter lyset kraften fra de mørke gerningsmænd og til den oplyste befolkning.

 

Hvis jeg kun måtte vælge eet ord til at beskrive, hvad der sker i Jordens energifelt for potentiale, ville det være "oprør", og oprør bør bydes hjertelig velkommen, som frontløberen for massernes ønske om, at fred vil blive manifesteret. Reformation eller transformation kommer kun, når tilstrækkelig med energi bliver sendt afsted for at bevæge en situation fra status quo og hen imod i bedring. Det er det, I gør, og vi roser og beundrer jeres urokkelighed i at holde fast i lyset i gennem alle årene, hvor megen lidt forandring har været tydelig. Vi ved, at I har længtes efter håndgribelige beviser på lysets fremskridt udover vores forsikringer, som vi ser det, og jeres tålmodighed og udholdenhed vil blive vel belønnet i dette år.

 

Men vær venlig ikke at forvente fuldstændig stille sejlads under denne proces med justering af energien. Vi kan nemlig ikke se, at stædigheden blandt de mørkeste, er ved at dø hen, men vi ser til gengæld deres desperation vokse – kombinationen indikerer, at de har til hensigt at opretholde presset. Der vil forekomme flere geofysiske begivenheder for at omdanne og frigive negativiteten, der er oplagret som kinetisk energi. Uregelmæssighederne i vejret, som vil føre til et mere moderat klima globalt, vil fortsætte en tid endnu. Og sygdomme, fattigdom og ignorance kan ikke udryddes på en enkelt nat. Ja, I har bestemt jeres rumfamilies uvurderlige assistance, men det er vigtigt, at I forrest i jeres tanker holder bevidstheden om, at hver enkelt af jer har evnen til at fremskynde den dag, hvor Jorden er strålende i vibrationerne af kærlighed og fred. Fokuserede tanker og følelser omkring, hvad I ønsker for jer selv og jeres verden, er bøn, og bønnens kraft er umålelig!

 

Forståeligt nok har mange læsere fra andre lande, udover USA, spørgsmål omkring deres ledere og om, hvornår situationer såsom uretfærdige love, fornægtelse af menneskerettigheder, undertrykkelse af kvinder og borgerkrige vil få en ende. Så igen fortæller jeg jer, at alt, hvad der gælder for USA, også gælder globalt for så vidt hvad angår lysets igangsættelse af forandringerne fra "ondt" til "godt" på alle tænkelige måder. Fordi den Amerikanske regering tilsyneladende er bøllen med hensyn til verdensbegivenhederne, får den den største offentlige opmærksomhed, selvom det er den verdensomspændende klike, ofte kaldet Illuminati, som udøver magten via de skjulte tråde, med hvilke de har kontrolleret mange regeringer, fremprovokeret krige og har fået bedrag, vold og undertrykkelse til at trives. Gennem en strøm af afhoppere fra de lavere grader og bestræbelser, som der rykkes frem med for at få fjernet de store illegale Illuminati-formuer, bliver der konstant hamret løs på deres kontrol. Selvom det er ved at blive tydeligt, at nye politiske figurer med lovende idéer og hensigter rykker opad i positionerne i nogle lande, kommer de velgørende forandringer, som er på vej, ikke fra de politiske systemer. De forandringer, som der er så meget brug for, kommer fra det forøgede lys i menneskene på verdensplan. Det er det kollektive lys på planeten, som fører jeres verden ind i den Gyldne Æra!

 

Suzy: Matthew, jeg tror, lysarbejdere er klar over dette, men milepælen for de fleste mennesker er forandringer i nationalt lederskab, og alt, som synes at forekomme i vores regering, er snak. Hvornår vil vi se umiskendelige beviser på STORE forandringer?

 

MATTHEW: Jeg ved ikke nøjagtigt hvornår, Mor. Forandring kommer i overensstemmelse med den energi, der sendes frem imod den, og der er flere faktorer, som påvirker forandringens impuls, end de mennesker, som er fast besluttede på at "holde kursen" imod verdensherredømme med erobringen af Mellemøsten som et nødvendigt skridt. Manglen på sandfærdig information i massemedierne forbliver en bidragyder, fordi mange stadig tror på en hvilken som helst retorik, der fremføres, og energien fra deres tanker sidder "fast" i denne information. Men der er også andre influerende kilder, mest frygt og apati i mennesker, som ikke besidder lysarbejdernes forståelse for, det der sker.

 

Mennesker, som kun lige tjener nok til livets ophold, er bange for igen at tabe denne indkomst, og dem, som ikke har noget job eller hjem eller lægehjælp og intet håb om nogensinde at forbedre deres levestandard, er bange for, hvad der vil ske med dem. Forældres og bedsteforældres fortvivlelse over den verden deres familier vil være arvtager til. Disse mange millioner af sjæle, samt alle dem, som er belejret af deres egen eller deres kæres svækkende sygdomme, eller som er i sorg over tab af deres kære, er stærkt optaget af deres hverdagsliv, som ikke giver plads til nogen følelsesmæssig margin eller interesse i at tænke udover det. Mange mennesker er blevet vant til krig, som værende en del af livet, og udfører bare deres daglige opgaver. Ansatte i virksomheder, som leverer krigsmaskiner, er interesserede i deres jobs fortsatte eksistens. Unge voksne, som ikke kan se fornuften i at lave langtsigtede planer, flygter ind i stoffernes tåger eller flygter ved fordybelse i voldelige computerspil. Følelserne fra de inderligt religiøse, som tror på, at deres religion er den eneste sande religion, rangerer fra at foragte den Muslimske "fjende" til at acceptere, at deres død og ødelæggelsen af deres land er Guds vilje. Og dem, som tror på verdens undergang, venter ganske enkelt bare på at blive "frelst". Alle i disse befolkningsgrupperinger kunne anses som værende passive støtter af status quo ved enten at skabe mere negativitet, som Jorden skal bearbejde, eller ved ikke at sende nogen energi ud og hen imod forandring.

 

Og der er en anden gruppe, som støtter status quo via energien fra deres tanker og følelser. Tropperne i skyttegravene har behov for at føle, at de tjener et værdifuldt formål, og det samme behov har deres ængstelige familier. De mange tusinder, som har udholdt livsforandrende fysiske og psykologiske sår, og deres familier har behov for at føle det samme. Og familierne til de kvinder og mænd, som døde ved fronten, har bestemt brug for at føle, at dødsfaldene havde en meningsfuld årsag, ellers ville de være utrøstelige. De kombinerede energi-vedhæftninger fra alle disse sjæle, som har behov for at tro på det, de gør, sløver også forandringsprocessen i de regeringer, som godkendte at føre krigen og ønsker, den skal fortsætte.

 

Alle disse mange, mange millioner af sjæle behøver lys, der kan fylde deres hjerter og åbne deres øjne, og lyset, der bliver sendt til hver enkelt og alle, lader Jorden føle sig mere håbefuld i forhold til, at de fleste individer i hendes menneskehed vil rejse med hende. Hun ved, at som vibrationerne øges på hendes opstigningsrejse, ligeså øges kommunikationen mellem sjælen og bevidstheden, og gnisterne flyver så at sige, alt imens hendes slumrende beboere er ved at vågne. Dette er, hvad jeg refererede til, som værende en fortsættelse af de fantastiske fyrværkerier værende et hellefyr, der oplyser vejen frem og hen imod sikkerhed for de nye sjælesøgere.

 

En anden grund til at Jorden glæder sig: Blandt de børn, som er kommet til Jorden i de sidste to årtier, er dem med ekstraordinære evner og ældgammel visdom og med missionen om at fasttømre de reformer, som der bliver taget initiativ til af de ældre generationer, som kom med formålet om at gøre dette. Nogle af disse højt udviklede sjæle ved, hvem de er og nøjagtig, hvorfor de er der, og andre er ved at opdage dette omkring sig selv. I vil kende disse nye ledere på deres opførsel og handlinger – stol på jeres intuition omkring dem! – og hvis I befinder jer i nærheden, vil I føle jer opløftede og fyldt med energi af den energi, som de udstråler. Når disse sjæle befinder sig i lederskabsroller og de lysfyldte mængder hepper på dem, vil I og Jorden vide, at hun er i gode hænder!

 

Mor, jeg ønsker at tilføje en ting mere, før jeg går til din liste med spørgsmål. For en hel del tid siden bad jeg dig om at underskrive din korrespondance med "KÆRLIGHED og FRED", og jeg ønsker at fortælle læserne hvorfor. Ved simpelt hen at skrive, indtaste eller læse disse ord vækker det en højere vibration inden i jer, og det talte ord skaber en endnu større virkning. Forestil jer den massive kraft, I genererer, ved at føle kærlighed og arbejde for fred!

 

Og lad os nu gå i gang med listen.

 

Suzy: Ok, kære, og tak for besvarelsen af mine spørgsmål og mere til! En, som har læst, at Illuminati vil have os til at spise monoatomisk guld [o.a. engelsk: "monoatomic gold"], fordi det forhindrer en forøgelse af DNA-strengene, men også for at gøre os mere modtagelige for sindskontrol- programmering, ønsker din mening om dette.

 

MATTHEW: Jeg vil med glæde tale om dette, men det er MEGET mere end min mening! Sandheden er nøjagtig det modsatte af denne påstand, og mens denne falske information kan være givet videre i al uskyldighed, kan I være sikre på, at dens skaber kender guldets plads i den menneskelige evolution. I højt udviklede civilisationer er guld en naturlig ingrediens i deres kroppe, fordi det er et af de mest gavnlige elementer i universet. Som det mikrokosmos i universet, som hver enkelt af jer er, er det på følgende måde, det hænger sammen med jer: Guld forhøjer hjernefunktionen og bidrager til fysiologisk stabilitet gennem cellulær regeneration. Op gennem æonerne med forringelsen af den menneskelige intelligens og tabet af jeres viden om, at hvert liv startede ud fra den rene kærlighedsessens af Skaberen og er en del af den Højeste Regent i dette univers, forvandlede brugen af guld sig fra sundhed til rigdom. Den bevægede sig spiralformigt nedad fra sin livsvigtige rolle med hensyn til åndelig klarhed og fysisk velvære til dets anvendelse i smykker og andre objekter for velstand, og til sidst blev det fundamentet for nogle økonomiske systemer. Guld er også en vigtig del af de højere civilisationers teknologi. De tidligste gæster på jeres planet kom der netop for at lede efter guld, og da de fandt det, holdt de det hemmeligt, så de ikke behøvede at dele deres fund med andre civilisationer. 

 

Suzy: Alt det har jeg aldrig før vidst, men jeg vidste godt, at informationen om guld ikke kunne være rigtig, ellers ville du aldrig flere år tilbage have bedt mig om at begynde at indtage det.

 

MATTHEW: Mor, vi talte om så mange vigtige emner dengang, at det, som havde betydning, var at du fulgte mit råd, og siden du gjorde det uden at stille spørgsmål, troede jeg ikke det var nødvendigt for mig at sige mere om guld.

 

Suzy: Har det at indtage guld en indflydelse på ens foryngelsesproces, eller at vi får en meget længere livslængde, end vi har nu?

 

MATTHEW: Det kan bidrage dertil, men ligesom i alle andre facetter i jeres liv er det den frie vilje, der regerer, og selv i Jordens Gyldne Æra vil ikke alle vælge at "blive yngre" eller at blive der på ubestemt tid. I begyndelsen, da de fysiske former lige var blevet skabt, var der ingen sygdom, ældning eller død i det menneskelige DNA, og afslutningen af en fysisk livstid skete ved sjælens valg om at komme videre til en anden form for erfaringsdannelse i enten en anden fysisk form eller åndeligt. Da mørket imidlertid gjorde sin entré i universet, og krigen mellem de mørke og lyse styrker startede, begyndte fysisk død at opstå som følge af at blive dødeligt såret i kamp. Da var det, at den verden, I kalder Himlen [o.a. engelsk:"Heaven"] og hvis rigtige navn er Nirvana, blev etableret, som værende en sikker havn [o.a. engelsk:"haven"] for de udmattede og sårede lyskrigere til at hvile sig og komme til hægterne i. Efter at krigsførelsen bevægede sig længere væk fra jeres del af universet, blev Nirvana det åndelige fristed for "efter-livet" for jeres planet. Som mere mørk indflydelse kom i spil, blev det menneskelige DNA manipuleret nedad i dens udviklingsgrad fra den krystallin-baserede struktur, som indeholder mange strenge, til det kulstof-baserede, med kun to strenge i tredje tæthedsgrads væsner. Og de mest de-udviklede livsformer blev reduceret til udelukkende at indeholde deres oprindelige instinkter. Op gennem tiderne af denne de-udvikling, er kærlighedsenergien – den mægtigste kraft i kosmos – blevet udsendt som lysstråler til alle sjæle i disse lave stationer, og alle, som har absorberet kærligheden/lyset, har langsomt banet deres vej tilbage op ad skalaen for åndelig klarhed og intelligens.

 

Suzy: Ligesom vi gør nu, bevæger os ud af tredje tæthedsgrad.

 

MATTHEW: Ja, men de fleste af jer er meget længere på vejen tilbage, end de sjæle, der er dybt forsumpede i de laveste aspekter af tredje tæthedsgrads verdner.

 

Suzy: Gudskelov er vi udover det! Så mange mennesker har spurgt, hvad vi kan gøre ved sundhedsproblemer, og hvad nutidens praktiserende vil gøre, når der ikke er mere sygdom på planten, at jeg håber, du vil kommentere omfattende nok til at dække alt. Eller vil du have mig til at skrive alle spørgsmålene ned?

 

MATTHEW: Det er ikke nødvendigt, Mor. Jeg ved, at nogle spørgsmål er omkring enkelte individers personlige situationer, og jeg er ikke kvalificeret til at diagnosticere og foreskrive terapier, så jeg kan kun sige, hvad jeg allerede har sagt før i meddelelserne: Ud over at give retningslinjer for, hvordan man håndterer mentale, følelsesmæssige og fysiske uregelmæssigheder, som kan være forårsaget af virkningerne af de nye frekvenser, anbefalede jeg at konsultere en betroet specialist indenfor alternative sundhedsmetoder og bøn. Men vi er klar over de generelle bekymringer og interesser omkring dette emne, og jeg vil tale om disse.

 

For at starte ved begyndelsen, kroppe er ikke solide. Som med alt andet i universet, er kroppe energi svingende på en frekvens eller en anden, og blokeringer i energiens flow på kroppens mest sårbare punkter er årsagen til sygdom, smerte, svaghed og i sidste ende fysisk død. De sårbare punkter kan være levn fra ældgamle sår, som er båret videre i den cellulære hukommelse eller områder, som er svækkede på grund af et eller andet traume i denne livstid. Når disse betingelser er bestemmelser i ens sjælskontrakt for at balancere eller fuldende andre livstids erfaringsdannelser, blokerer kroppens energifelt den healende energi, som bliver rettet imod denne, og sundhedsudøvendes/healeres bestræbelser kan ikke være succesfulde. Når dette ikke er tilfældet, kan behandlingen være effektiv ved at aktivere kroppens mekanismer for selv-healing, når patienten har denne tro og har til hensigt at blive healet.

 

I må også forstå, at alt "negativt" på Jorden, hvad angår helbred og velvære, så som udbredte sygdomme, forkert ernæring og forarmelse, vira og forurening – som alle er udtænkt af mørket i menneskeheden – er der for at give mulighed for sjælen at fuldende tredje tæthedsgrads karmiske erfaringsdannelser for derfra at kunne bevæge sig videre ind i de højere tætheder, hvor ingen form for mørke kan eksistere.

 

Det, som skete er, at langt længere end oprindeligt tænkt, fuldendte de fleste sjæle som bebor Jorden, kun delvist deres valgte erfaringsdannelser, eller også blev de gennem deres frie viljes valg ved med at pådrage sig mere karma, som det var nødvendigt at balancere ved at reinkarnere i de samme former for omstændigheder. Jorden var i færd med at udtømme sit eget lys ved gang på gang at give det til sine beboere som endnu en mulighed for at fuldende den tredje tæthedsgrads erfarings-cyklus, og på grund af dette var hendes planetariske krop tæt på at dø for lidt over 60 år siden. Hellere end at lade hendes krop dø og hendes sjæl stige op valgte hun at give hendes menneskehed en sidste chance for at fuldende deres karmiske lektioner. Det var der hun råbte om hjælp, og Gud autoriserede vores rum-familie til at gribe ind med tilførsel af lys, som holdt Jordens krop i live. Hun har fået nok af  at leve [o.a. engelsk: "she has had her fill of living"] i tredje tæthedsgrad, hvor mørket trives, og under hendes opstigning ud af denne station, har hendes beboere muligheden for at ledsage hende. Mange, som erfarer smertefulde mentale, følelsesmæssige eller fysiske forhold, fuldender den balancering, som er nødvendig for at klare rejsen sammen med Jorden. Vi kender til de lidelser, som dette forårsager, og hvor ville vi ønske, at vi kunne gøre mere for jer, som vi elsker udover jeres fatteevne. Men alt, som ligger indenfor vore beføjelser, er at sende intenst lys for at lette smerten og sorgen og sørge for åndelig vejledning for denne livstid og den næste i ånden.

 

Ser man fremad, når Jorden når ind i de stadig højere frekvenser, vil den vestlige verdens medicinske procedurer blive historie, mens brugen af alternativ behandling reduceres mere langsomt. Og alle jer, der på en eller anden måde er ansatte indenfor disse områder, vil byde ændringerne velkomne. Under jeres rejse med Jorden vil I huske de evner og talenter, som i dette øjeblik stadig undviger jeres bevidsthed, og når I husker den taknemmelighed de engang gav jer, vælger I måske igen at gå ind i de samme felter. Hvis I ønsker at blive ved med at arbejde indenfor sundhed, kan I bruge jeres viden, evner og erfaring til at behandle eller undervise sjæle i andre civilisationer – astrale rejser vil være sikre og almindelige i denne del af universet, og "afstande" vil ikke være nogen forhindring. Uanset hvad, så vil I bidrage til det lager, hvorfra al jeres viden kom – det universelle sind, som inspirerede sjæle kan tappe sig ind i på samme måde, som I selv har gjort det.

 

Mens disse ændringer vil blive budt velkommen med glæde forstår vi, at det ikke tilfredsstiller jeres længsel efter at lindre smerte og lidelser lige nu. Vi opmuntrer jer til at følge jeres indre stemme, uanset om meddelelsen er fuldstændig at opgive de traditionelle metoder, eller I bliver vejledt til at tilføje forskellige former for naturlige healingsmetoder til jeres terapisortiment. Hvis jeres intuition fortæller jer, at patienter ville være modtagelige for at høre om ens sjælskontrakts valg, og hvad formålet med den er, fortæl dem det da. Og hvis ikke, fortæl dem at videnskaben er ved at opdage kroppens selvhealings-mekanismer og om kraften af tro og healende hensigt. Og vær opmærksomme på, at jeres behandlinger kun kan være effektive, hvis det er i patientens sjælsvalg.

 

Suzy: Tak. De næste mange spørgsmål omhandler verdensøkonomien. Det folk dybest set spørger om, er det nye fundament for monetære systemer, hvordan nationale ressourcer kan blive omfordelt, hvordan gælden i de fattige nationer vil blive håndteret, hvad der vil ske hvis USA ikke kan betale sin nationale gæld, kollapser den Amerikanske økonomi, er byttehandel på en international skala en del af planen og kan verdensomspændende økonomisk kollaps undgås?

 

MATTHEW: Vi ser også, at disse er primære bekymringer. De er naturlige og logiske, fordi det er svært for jer at forestille jer et andet system, end det I er vant til, og kun en relativ håndfuld mennesker ved hvor korrupt det nuværende system er eller at international handel, bankerne og aktiemarkederne bliver manipuleret af Illuminati. Selvom jeg ikke kan give færdige detaljer af forandringsprocessen, kan jeg give jer et overblik og forsikre jer om, at de ærlige, velinformerede mennesker, som vil styre processen, har til hensigt at minimere forstyrrelserne, mens de retfærdigt distribuerer verdens rigdomme. Det "nye" fundament for valutaerne vil være en tilbagevenden til et gammelt, hvor der faktisk var sat en standard for udveksling. Nu er der kun en svag tilsyneladende værdi, eftersom transaktioner sker fra computer til computer, og den totale værdi af daglige transaktioner langt overstiger de tilgængelige penge til at bakke dem op. Fordi gælden i de fattigste nationer blev indgået i desperation, og lånene ikke blev brugt til fordel for borgerne, vil sådanne en gæld blive annulleret. Hvad angår økonomisk kollaps i USA, så har dette lands pengekister været tomme i nogen tid, og dets borgere kan kun drage fordel af en ny økonomisk styring. USA's nationale gæld skyldes Illuminatis luskeri med beregningen af den, og når Den Amerikanske Centralbank [o.a. engelsk:"Federal Reserve System"] og dets indsamlingsorgan, IRS [o.a. Den Amerikanske Skattemyndighed] er opløst, vil den aktuelle gæld være til at styre.

 

De ubeskrivelige formuer, som illegalt er sammensamlet af Illuminatis top, vil blive returneret ind i cirkulationen, og eftersom disse formuer gjorde dem i stand til at kontrollere regeringer, banker og multinationale selskaber, vil denne kontrol få en afslutning. Byttehandler kan være en udmærket måde for nationer at udføre nogle forretninger på, ligesom i små samfund, og direkte assistance vil blive givet til forarmede lande. Mange nationale grænser er blevet sat af sejrherrerne i krigene, som ønskede de naturlige ressourcer, og det har skabt "har-ikke", hvor der tidligere var "har". Med lyset i sjælene som vil ende alle konflikter, vil grænser ikke længere være årsag til stridigheder, fordi alle mennesker vil være "har". Illuminati-pengene vil ikke bare blive distribueret, hvor behovet er størst, men deres kontrol af de naturlige ressourcer vil ligeledes fordeles, ligesom formålsløs destruktion af miljøet gennem olie og gasudtrækninger, minedrift, skovarbejde og forurening vil ophøre. Nuværende undertrykte teknologier og de mere avancerede teknologier fra jeres universelle brødre og søstre, vil fjerne forureningen og give fornyende energi og byggematerialer.

 

Mor, det er så meget økonomisk indsigt, som jeg kan tilbyde på nuværende tidspunkt, så vær venlig at skrive det næste spørgsmål.

 

Suzy: Tak skal du have for den information. Matthew, jeg hører fra folk, som læser artikler om kanaliseret information med forskellige påstande: Dommedag er nær og de "frelste" sjæle vil fysisk gå til en anden verden; planeten vil blive overtaget af fjendtlige rumvæsner; planeten vil blive ødelagt af naturkatastrofer eller atomkrig; oplyste sjæle vil blive evakuerede i rumskibe, og når de vender tilbage, vil de blive nødt til at leve under overfladen; skiftet vil tage 100 eller flere år; kun nogle få millioner mennesker vil overleve den planetariske udrensning; der vil være 3 dage med mørke fulgt af 7 år med sult; fremtidens liv vil leves i gigantiske rumskibe. Hvad er dine kommentarer omkring alt dette?

 

MATTHEW: Mor, hvis du spurgte Hatonn om hans kommentarer, tror jeg han bare ville sige "Pladder" – ikke på grund af at hans ansvar med at hjælpe Jorden, som er monumentale i omfang og kræver konstant opmærksomhed, men fordi det ord siger alt.

 

Hatonn: Matthew, min ven, du har helt ret! Brug nu mit svar og kom videre med de faktuelle emner!

 

Suzy: Okay, tak til jer begge. Matthew, jeg er virkelig ivrig efter at kende dine svar på dette spørgsmål: Med vores mangfoldige livstider, hvad bestemmer så vores navne-identifikation efter dette liv?

 

MATTHEW: Mor, da vi først begyndte på at kommunikere, spurgte du, hvad sjælene i Nirvana kalder mig, og du blev overrasket, da jeg fortalte dig, at "Matthew – det er mit navn!" Hver erfaringsdannende livstid hos en sjæl er et uafhængigt, ukrænkeligt gud/gudinde selv – jeg kalder den "personagen" – og det navn givet til personagen ved fødslen er det samme, når han eller hun kommer ind i åndeverdenen. En ny personage bliver født for hver erfaringsdannende livstid. Og selvom alle personager har adgang til den samme viden og de samme talenter indenfor den totale "erfaringspulje" af det, som jeg kalder den "kumulative sjæl", forbliver hver enkelt personage sit eget Selv og er kendt ved fødselsnavnet. Nogle forældre "modtager" det navn, en sjæl har valgt, ligesom du gjorde, da jeg blev født. Men den kumulative sjæl kaldes i reglen ved et andet navn i de højere stationer, hvor de kollektive erfaringsdannelser af alle dens sjæls personager er kendt.

 

Suzy: Hvorfor?

 

MATTHEW: Det er mere passende - og nødvendigt. Sætter man dette ind i den store sammenhæng, hvor den faktisk befinder sig, kan en kumulativ sjæl have hundreder eller tusinder af personager, som lever samtidig i mange civilisationer og på mange udviklingsstadier og har forskellige køn, kulturer, racer og fysiske former, eller som befinder sig i åndeverdener. Så du kan se, at ét navn for den kumulative sjæl er bestemt nemmere, end at referere til alle navnene på dens personager!

 

Suzy: OK, men hver personage er sin egen komplette sjæl og en del af Gud, og ikke kun en del af den kumulative sjæl, som igen er en større del af Gud – er det rigtigt? Matthew, jeg har aldrig forstået det her, at en sjæl har mange livstider, og at hvert liv er en komplet uafhængig ny sjæl, og at alle lever på samme tid. Jeg forstår ikke, hvordan du kan være i en fjern galakse og stadig være så tæt på vores familie her, så du kender vores tanker og vores følelser. Eller hvordan Hatonn kunne hoppe ind på den måde, han gjorde. Du har prøvet at forklare disse ting, men jeg forstår det bare ikke.

 

MATTHEW: Mor, min kæreste sjæl, dette er ikke forståeligt på det niveau af fattevene, der lige nu hersker på Jorden. Indtil dette niveau opstår, alt imens jeres planet rejser ind i de højere tætheder, hvor virkeligheden er langt mindre kompleks end nogen forklaring lyder, tænk da bare på dette som den Enhed af ALT, som det ER!

 

Jeg føler din opmærksomhed i forhold til pladsbegrænsningerne, og jeg vil derfor afslutte denne meddelelse hurtigt med en anmodning til læserne. Forestil jer selv le, jeres øjne skinne med begejstring og glæde, og FØL den lethed i hjertet og taknemmelighed, alt imens I ser jeres overstrømmende selv. Læg nu denne vision ovenpå et billede af en uberørt Jord, der skinner i gylden sundhed, indånd den ekspanderende lethed I føler, og lad denne energi forblive inden i jer, selvom den udstråles så langt udover jer, at I ikke engang kan begynde at forestille jer det lys, I udstråler til verden!

                      

  

KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward
www.matthewbooks.com






Kanaliseringerne må gerne videresendes eller udgives på Internettet med angivelse af kilde

 

Kanaliseringer fra Matthew oversat til dansk
www.thirax.dk
www.sanala.dk
www.spiritweb.dk
www.engleknus.dk
www.stjerneportalen.dk

 

Originale kanaliseringer samt Matthew/Suzannes bøger
www.matthewbooks.com
www.detukendtes.dk
www.saxo.com