Kloning af mennesker - præsident Bush er en klon

 

9. / 22. august 2004 - maj 2001 (uddrag fra bog)


Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Arne Pedersen  og Kim Dyrlund)
www.matthew.selvet.dk

 

 

 

 

 


 
Nyheder (28. juli 2008)...
 
Hej alle, her en lidt ældre meddelelse, som også indeholder et kapitel fra Matthews 2. bog - helt gratis - og denne gang oversat af en af vores kære læsere, Arne, som synes den var for spændende til kun at have liggende på engelsk. Så tusind tak til Dig, we appreciate your help :o)
 
De danske oversættelser af de nyeste to meddelelser følger også snarest, dog kan det være de i første omgang ikke vil komme til at ligge på siden, men kun vil blive sendt ud per email.
 
Om få dage går vi nemlig i gang med at få overført siden til de nye servere. I første omgang i det samme design, hvor siden måske ikke vil virke helt, som tidligere - så vær lidt overbærende med os i denne tid.
 
Men inden længe vil vi opstarte en helt ny side, som for håbentlig bliver lige så god og overskuelig, så I stadig kan få jeres månedlige Matthew-meddelelser.. lige fra Himlen ik:o) :o)
 
Ja, og så er jeg Kim snart klar til at give kanaliseringer, til de, der måtte ønske det. Men det sidste også i forhold til hjemmeside skal lige koordineres og være helt på plads, før jeg ligesom åbner dørene igen. :o)
 
Så glæd jer til alt det nye spændende - det gør vi i alt fald HER.
  
KNUS og kærlige tanker i sommervarmen herfra
Kim og Thomas, som sveder nede i Ungarn med den næste oversættelse)
 

  
 

 

 


9. august 2004
 
Suzy: Matthew, undskyld mig, men er det sandt, at Bush er en klon? Og hvis det er sandt, hvorfor er den nuværende klon, der synes at blive mere og mere irrationel, så ikke blevet erstattet med en ny klon?
 
MATTHEW: Ja, præsident Bush, der ses offentlig, er en klon. Det var først, da han blev guvernør af Texas, at det gik op for de magtfulde, at de hellere måtte få ham klonet. På det tidspunkt havde alkoholmisbrug alvorligt bragt hans fysiske og mentale status i ubalance, så den første klon, der blev lavet, kunne kun blive et ringe eksemplar. Fordi videnskaben omkring kloning af mennesker og dyr er langtfra perfektioneret på Jorden, medfører det en yderligere forringelse ved hver enkelt efterfølgende kloning, således at erstatnings-klonen ikke kan være i en meget bedre tilstand end forgængeren. Og da hjernens lagringsenhed ikke kan downloades til en ny klon, der står parat, før der er behov for sådan et nyt eksemplar, da al viden og erfaringer frem til denne bestemte dato jo skal være indbefattet, så er der for øjeblikket ikke nogen stor chance for, at Bush's mentale tilstand vil forbedres [o.a. Kim: "Ja, det har vi jo lagt mærke til  ;-)"].

Suzy: Har en klon en sjæl?
 
MATTHEW: Nej.
 
Suzy: Måske er det årsagen, eller i det mindste føjer det noget til hans adfærd?

 

 

MATTHEW: Det kan bidrage til hans fremsatte tro på, at han er blevet udvalgt af Gud til at gøre det, han gør, men grundlæggende er det personligheden, der helt autentisk kan reproduceres i kloner, som I er vidne til. Det ville være overraskende, hvis hans kontrollanter ret meget længere kan bevare tålmodigheden med hans uberegnelige adfærd og aftagende effektivitet med at udføre deres ordrer, men uanset deres bekymringer vil det ikke komme frem i offentligheden. [o.a. Kim: "Ja, han har da holdt præsidentperioden ud"]
 
 
 
22. august 2004
 
Suzy: I dit sidste budskab sagde du, at den præsident Bush, der ses offentligt, er en klon, og at han ikke har nogen sjæl. Jeg skulle have tænkt på disse spørgsmål selv, men det gjorde jeg ikke – det gjorde til gengæld så en anden: Kan sjælløse kloner modtage lyset fra bønner, og er den virkelige George W. Bush stadig i live?
 
MATTHEW: Mor, jeg har ligeledes været forsømmelig ved ikke at behandle dette emne mere udførlig. En sjæl-løs klon kan ikke modtage lys, men intellektuelt kan den reagere på indflydelsen fra de personer, der er omkring den. Som følge heraf retter højtudviklede væsener en overflod af lys mod de mennesker, der kan udøve det største tryk på præsidentens beslutninger. Jeres bønner, der er rettet mod den klonede præsident, er på samme måde helt bestemt effektive, på grund af at de energistrømme, I udsender, bærer denne intention. Jo, George W. Bush er i live og udenfor offentlighedens søgelys, men ikke uden for rækkevidden af virkningerne af det lys, der bliver strålet mod ham, hvis han ønsker at modtage det.

 

Kroppen har sin egen livskraft, så sjælløse kloner er på ethvert område ligeså fysisk levende, som enhver inkarneret sjæl. Hvad kloner dog mangler er, at de ikke  besidder sjæle-følelser, især evnen til at give og modtage kærlighed. Ligeledes besidder de ikke den bevidste følelse af, hvad der er ret og forkert, moralsk integritet og ære, intuition og naturligvis bevidstheden omkring et guddommeligt Højere Selv. Kloner uden sjæle fungerer fuldstændigt indenfor den ramme for intellekt og personlighed, der er blevet downloadet i dem, fra den person, de er en kloning af eller fra en tidligere klon i rækken, og de opfører sig i henhold til, hvad de observerer omkring dem. Derfor kan en sjælløs klon godt opføre sig på en behagelig og hjælpsom måde, alt afhængig af, hvad der hænger ved fra den klonede person. Kloner kan være men behøver ikke at være produceret af en hvilken som helst civilisation med den teknologiske viden til at gøre det.

 

En sjæl kan vælge at indtræde i en klon. Da de eneste voksne menneske-kloner på Jorden imidlertid er meget magtfulde mennesker, der ønsker at sikre sig, at deres kontrol, i tilfælde af deres evt. død, kan fortsætte over for den uvidende offentlighed, så er det kun få sjæle, der vælger at indtræde i disse klonede kroppe. De sjæle, der alligevel vælger at gøre det, kommer fra det højeste lys, og de indtræder kun med det formål at vende en person, der er vendt mod mørket, mod lyset. Nogen gange sker det med succes, og andre gange gør det ikke. Når det ikke lykkes, skyldes det, at mørket er så dybt forankret i personens karakter, at selv med den oplyste sjæls stærke vilje, bliver den indfanget i mørkets tæthed.

 

Læsere af Hugos fortræffelige forklaring omkring menneskekloning er allerede bekendt med dette, men jeg tror, den her meddelelse vil nå frem til mange mennesker, som ikke har læst denne. [NOTE: "Menneske-kloning" er et kapitel i den anden af Matthews bøger: "Revelations for a New Era (Åbenbaringer for en ny æra)]
 
 
 
 
MENNESKE-KLONING
Kapitel fra bogen "Revelations for a New Era" (udgivet maj 2001, men kapitlet nedenfor er sikkert skrevet tidligere, måske allerede 1996/1997, hvor fåret Dolly nemlig blev klonet -
http://da.wikipedia.org/wiki/Fåret_Dolly)
 

 

Suzy: Måske — ja, sandsynligvis — ved du, at et får netop er blevet klonet, og nogle har udtrykt  bekymring omkring, at dette vil føre til forsøg med menneskelig kloning. Hvad siger du til det?
 
MATTHEW: Mor, du vil blive forbløffet over alt det, jeg kan fortælle om dette emne. Kloning er en relativ ny proces på Jorden, men andre steder i universet har den været anvendt i evigheder for at afholde civilisationer fra at uddø. Endvidere er kloning ikke så ny på Jorden, som det er kendt i offentligheden. Voksne mennesker er blevet reproduceret ved denne proces i nogen tid allerede.
 
Suzy: Matthew, er du fuldstændig sikker på det?!
 
MATTHEW: Ja, mor, det er jeg. Jeg har nævnt min ven Hugo. På grund af sit arbejde med plante- og dyrelivet på Jupiter er han bekendt med kloning. Jeg vil ikke sige, at han er min kilde til mit kendskab til kloning — i virkeligheden er kloning en velkendt kendsgerning undtagen på Jorden — men hvis du kunne tænke dig en grundig forklaring af den menneskelige kloningsproces, vil jeg bede ham fortælle dig om det.
 
Suzy: Ja tak, vil du ikke nok.

MATTHEW: Mor, Hugo er her som svar på mit energi-bip. Værsgo og fortsæt, Hugo.

HUGO: Hallo, fru Suzy! Jeg er glad for at slutte mig til dit selskab i dette øjeblik. Så vidt jeg forstår det ret, har du stillet spørgsmål angående kloning af voksne mennesker på Jorden. Det er så sandelig en kendsgerning, at det foregår, og det er blevet udført i nogen tid, som Matthew allerede har fortalt dig om. Jeg skal gå lige til sagen, hvis jeg må have lov, og starte ved begyndelsen af kloningsprocessen. Tak.

 

Menneskekloning er en proces, hvorved cellematerialet fra et levende væsen udtages til det formål at reproducere et nyt væsen med nøjagtig den samme lighed. Cellematerialet anbringes i en lille steril medicinflaske i en væske, som bidrager til væksten af dette materiale helt i renhed og uden at noget ufuldkomment kan trænge ind i flaskens indhold. Efter at det har delt sig utallige gange overføres indholdet til en større laboratoriebeholder under de samme sterile betingelser, temperatur og lysforhold.

 

Den embryoniske form bliver hurtig synlig, og snart bliver den endelige form af et foster let genkendelig. Når fosteret har nået stadiet på omkring seks måneder i følge den normale svangerskabsalder, bliver det igen overført til en anden tank, hvori væsken tilnærmelsesvis svarer til fostervandet i livmoderen under svangerskabet. I denne væske fortsætter fosteret med at udvikle sig normalt, som om det befandt sig i en livmoder. Når fosteret har nået udviklingsterminen, fjernes det igen fra væsken og bliver behandlet, som om fødslen har fundet sted på naturlig måde – naturligvis med den undtagelse, at der ikke findes en navlestreng, der skal behandles. En mindre kosmetisk operation afhjælper imidlertid dette fravær fra det normale udseende.

 

Processen med den menneskelige replikation tager ikke en hel inkubationsperiode på ni måneder. Den accelereres ved hjælp af kemiske tilsætningsstoffer og ideelle omstændigheder, hvad laboratorieudstyret angår. Den indledende proces kan tage mellem seks og syv uger, inden man er sikker på en perfekt udvikling af fosteret, og endnu otte til ti uger er nødvendig for den fulde vækst. Da ingen af disse sker ved naturlige fødselsprocesser, har den almindelige svangerskabsmæssige tid ingen betydning.

 

Kloning er ikke begrænset til at reproducere børn, som det så tillades at vokse normalt fra fødsel til voksen. Når kloning af en bestemt voksen person kommer på tale – lad os sige mellem 30 og 35 år – tager det kun mellem 350 og 400 dage alt i alt. Hvis der skal fremstilles en klon på omkring 65 års alderen, skal der lægges cirka en måned til processen. Det er tilnærmelsesvist den alder de fleste menneskelige væsener har, som bliver klonet på Jorden for tiden.

 

Substansen, der tillader denne hurtige aldring, er endnu ikke blevet opdaget til et sådant formål, undtagen af de få videnskabsmænd, der er engageret i kloningsprocessen. Nogle få individer på Jorden er blevet ramt af en kemisk ubalance, der forårsager, at deres legemer ældes langt hurtigere, end hvad der ellers er normalt. Et barn på 10 år kan have et aldersmæssigt udseende og organiske funktioner og processer, som en meget gammel person. Det vil sige gammel ifølge jeres standarder, ikke som det er andetsteds. Det kemiske stof, der forårsager ubalancen i det syge barns system, er det samme stof, der næsten til perfektion anvendes i processen med at få børne-kloner til hurtigt at aldres til voksne kloner.

Denne accelerationsproces i aldringen fordrer også tilskud af adskillige kosttilskud til maden og ideelle laboratoriebetingelser, som den rette temperatur og kontrollerede mængder af ilt og kuldioxid. Ulempen er, at når udseendet skal være identisk med den originale person, som er omkring 60 eller 65 år, så skal hele det klonede væsen ældes, indtil det identiske udseende er nået. Der er ingen måde, man kan stoppe aldringsprocessen på og stadig opnå det nødvendige udseende, derfor udsættes organerne ligeledes for den accelererede aldringsstress, samt desuden enhver ufuldkommenhed i de iboende familiegener. Selv hvis det nyklonede individ til at begynde med ser friskere og yngre ud end den originale person eller den foregående klon, så nedbrydes den hurtigere og begynder at vise mere fremskredne tegn på aldring i alle henseender.

 

Indtil nu har jeg kun talt om kroppen hos et klonet individ. Hjernen er en anden sag. Det er det mest indviklede aspekt af vækstproceduren, både in vitro, og også når den engang befinder sig i kødet. [o.a. In vitro: (medicinsk om undersøgelse i glas, dvs. uden for organismen); MODSAT: In vivo: ( i den levende organisme)]. Den menneskelige hjerne er en computer, og downloadings-funktionen fra den oprindelige hjerne til klonens hjerne foregår nøjagtig ligesom i jeres computere i den samme type proces.

 

At duplikere den oprindelige hjerne kan udføres perfekt i en barne-klon. Opdragelsen gives kontinuerligt til klonen gennem aldringsperioden fra fødslen til voksen, og hjernen fungerer så normalt, som du ville forvente det, også inden for de accelererede læringsområder. På grund af at hjernen er så kæmpemæssig hvad angår kapacitet, er klonens optagelse af informationer i løbet af undervisningsprocessen ikke kun let, den er det mest interessante for de mennesker, der er involveret, da de bliver vidne til sådanne gigantiske spring i indlæring. Vi observerer det herfra og ser dette som det eneste aspekt af videnskabelig beskaffenhed på jeres planet, der er begyndelsen til a blive oplyst hvad angår den menneskelige hjernekapacitet.

 

Frue, den forlængede indlæringsproces er nødvendig, fordi en pludselig indførelse af intelligens i en tom hjerne ville medføre et neurologisk chok.


Klonerne bliver instrueret fra den spæde alder af lærere, der er specielt trænede videnskabsmænd i adfærdsforskning. Dette aspekt af processen er nøjagtig, hvad I selv gør med jeres børn: I lærer dem at blive opmærksomme, årvågne, ansvarlige små personer, med personligheder, færdigheder og en sans for ansvarlighed og engagerende manerer. Lærerne, hvis studenter er meget mere enestående end de fleste, er selv blevet trænet ved at se personlige film om familien og forsynet med andre intime familiehistorier, således at de er bekendt med alle tale- og bevægelsesmåder hos den klonede person.

 

 

Det er en helt anden sag, når en hurtig produceret voksen klon er genstanden. En af de større årsager til, at ældningen kan accelereres, er hjernens evne til at absorbere information og foretage funktioner med en langt hurtigere og mere omfattende hastighed, end de fleste beboere her på Jorden forstår. Hvis dette ikke var tilfældet, ville det faktisk ikke være muligt at frembringe voksne kloner.

 

Hos en hurtig aldrende klon står det at fastholde helheden af al kundskab og viden, der er indsamlet i løbet af det oprindelige væsens livstid indtil det tidspunkt, på spil. Den voksne klons oprindelige erindringsevne er bragt i fare i en udstrækning, at klonen kan forekomme omtåget eller momentant i vildrede og lede efter ordene, indtil hukommelsen kommer "med et indspark," eller klonens egen tankeevne overvinder denne tøven og så at sige dækker for det. Da dette ikke er særlig usædvanligt hos "rigtige" mennesker også, bemærkes det sædvanligvis ikke med mistænksomhed i forhold til de klonede væsener, men betragtes snarere som en almindelig menneskelig ufuldkommenhed.

 

Downloadingen af al information fra den oprindelige persons hjerne eller fra den klon, der skal erstattes, skal foretages lige på det tidspunkt, hvor den nye klon behøves. Dette kan på den heldigste måde foretages fra den oprindelige personens hjerne til den første klon. En lille forringelse opstår ved hver efterfølgende downloadingsprocedure fra den udskiftede klon til dennes erstatning. Nej, den oprindelige hjerne kan ikke anvendes til at omgå denne forringelse, selv hvis dette individ stadig er i live, fordi den oprindelige hjerne ikke har den samme opsamlede viden, som det sidste klonede væsen. Du kan godt forstå, at den identiske lagring af de seneste informationer er af afgørende betydning, hvis erstatningsklonen skal godtages som den virkelige person.

 

Mens vi er glade for at se dette fremskridt i teknologisk udvikling på jeres planet, så neutraliserer misbruget vores glæde over jeres opdagelse. Magtfulde mennesker bliver klonet her og nu og er blevet klonet igennem mange år, og intet af dette er startet i en god hensigt. Det har altid været for at kunne kontrollere andre. Nogle af jeres verdensledere blev klonet for mange år siden, og på nuværende tidspunkt er det den 30. eller endnu senere versioner af den oprindelige person. Formålet med kloningen af disse mennesker er at skabe sikkerhed for, at de kan have en lang levetid og opretholde deres indflydelse.

 

I kan bemærke den pludselige og betydelige forandring i udseendet i retning af vibrerende helbred og ungdommelighed hos nogle af denne verdens ledere, der ses på TV-optagelser eller fotografier. Normalt følger denne stærke robusthed og udholdenhed straks efter en dag eller nogle få dages fravær fra offentlighedens søgelys efter en periode med et stadig tydeligere aldrende udseende. I tilskriver disse bemærkelsesværdige forskelle personens korte ferie eller helbredelse efter en bekendtgjort sygdom, men her er det velkendt, at det i virkeligheden er en ny klon, som ganske enkelt har erstattet den gamle.

 

Jo, adskillige kloner produceres på samme tid og bliver undervist og optrænet, som jeg tidligere forklarede, og bliver så anbragt på forskellige steder på jeres planet for hele tiden at stå til rådighed, hvis det bliver nødvendigt for at indlede indsættelsesprocessen af den nyeste up-to-date viden. Der er brug for mange versioner af kloner, fordi videnskaben omkring kloning endnu ikke er blevet fuldkommen perfektioneret på Jorden. De klonede voksne går meget hurtigere i opløsning og forfalder, end kroppe af samme alder gør det, der har udviklet sig naturligt. Dette skyldes delvis den accelererede aldringsproces fra barn til voksen og dels manglende evner hos de videnskabsmænd, der udfører de forskellige procedurer. Jordens tredje dimensions tæthed er også en faktor.

 

Suzy: Hugo, undskyld mig. Bliver kloner accepteret af personens familie? De må sikkert være klar over, hvad der foregår.

 

HUGO: Den klonede persons familiemedlemmer er – naturligvis – klar over eksistensen af klonen eller klonerne, og de deltager både i indlæringsprocessen og i "mørklægningen." Hvis de gør modstand, bliver de selv klonet, sædvanligvis mod deres vilje, og deres kloner fortsætter så med de offentlige funktioner. I nogle tilfælde er de oprindelige personer sidenhen døde af naturlige årsager, eller også er de blevet dræbt, hvis det tjente de endnu mere magtfulde menneskers formål, der stod bag. Andre lever stadig, skønt de aldrig ses offentligt. Kun klonerne ses offentligt.

 

Frue, for at berolige Deres sind i forhold til de mange spørgsmål, der svirrer rundt, så har fem lande hidtil udviklet kloningsprocesser med omtrent samme niveau af succes med reproduktionerne, og et andet land eksperimenterer stadig med tidligere stadier. Laboratorierne er designet omkring den samme funktionsmæssige basis med små variationer i den samlede proces. For nogle år siden var der tilstrækkelig med variationer i procedurerne, så at forskellene i klonernes kvalitet let kunne opdages. Aldringsprocesserne var den primære forskel i de forskellige laboratoriers fremgangsmåder, og der var en konsekvent svaghed ved den maksimalt opnåelige grad af fysisk stabilitet og heldet med downloading og overførslen af hjernens lagring. Med den endelige indforståede udveksling af teknologi, således at alle områder af ufuldkommenhed kunne forbedres, bliver alle de nuværende kloner produceret med tilnærmelsesvis samme funktionsevne, udseende og aldringskarakteristika i alle de lande, hvor de fremstilles.

 

Jeg vil nu fortsætte med at tage fat på det meget vigtige emne angående, om der er en sjæl i en klonet krop. Hvad angår, om der befinder sig en sjæl eller ej i disse menneskeskabte kroppe, så bliver så sandelig ingen sjæl "født" ind i et klonet individ, men en sjæl kan godt vælge at indtræde i en. Der er gode grunde til, at en sjæl vælger at indtræde, ligesom der også er gode grunde til at lade være.

 

For en sjæl, der har ventet på at opleve i en fysisk form, er det en lejlighed til at gøre det i disse svindende dage inden de store forandringer kommer, indenfor Guds plan med at hæve planetens bevidsthed og det samme for alle jer, der er modtagelige. Imidlertid kender en sjæl, der træder ind i disse klonede kroppe, godt risikoen for at blive indfanget af mørkets kræfter, der har gennemtrængt den oprindelige persons psyke og hver af de foregående kloner. Dette er en i særdeleshed vigtig overvejelse, da hjernefunktionen forringes ved hver downloadingsproces, som jeg tidligere har omtalt, hvorved en sjæls mentale modstand mod at blive fanget svækkes. I de senere versioner af kloninger er levetiden ikke særlig lang, så disse legemer betragtes ikke som et paradisisk liv, som man ellers kunne forestille sig, for et individ i en så høj indflydelsesrig position.

 

Hvorfor ville en sjæl mon nogen sinde påtage sig en sådan opgave? Kraften og magtfaktoren ved en sådan indflydelsesrig position er nøjagtig grunden til, at nogle sjæle ikke blot er villige til, men er endog ivrige efter at indtræde i klonen. De gør det med beslutningen om at overvinde den genetiske struktur, erindringernes indflydelse og de iboende tendenser til at følge den negative sti, som den oprindelige sjæl var inde på. Når en sjæl virkelig er meget stærk, indeholder den en vilje til at opløfte den genetiske og moralske karakter til et punkt, hvor der synes at indtræffe et omslag i "personens" helbred, holdninger og aktiviteter. I sådanne et tilfælde sker det, fordi den stærkere sjæls højere intention tiltrækker den højere lysenergi, der sætter den i stand til at indgyde den klonede krop med fysisk udholdenhed, der ikke er tilgængelig for de sjæle, der har en mindre beslutsomhed, og derfor kan de stærkere sjæle understøtte kroppens egen livskraft til at kunne leve i en meget længere periode, end en svagere sjæl ville kunne have gjort det.

 

Nu tænker du nok, hvordan kan nogen krop overhovedet leve uden en sjæl? Et fysisk legemes kemiske sammensætning er sådan, at det virker som et uafhængigt fungerende væsen. Dets livskraft opretholdes af dets egen energetiske fremdrift, der stammer fra elementerne i de normale organiske funktioner og deres indbyrdes vekselvirkende processer. Derfor har en klon uden en sjæl den samme bevægelighed og tankekapacitet, som ethvert normalt legeme.

 

Lad os tage fat på, hvad der ikke findes i en klon uden en sjæl. For det første ejer den ikke de følelser, som der findes i et naturligt skabt menneske. En sjælløs klon er nødt til at erhverve sig et udseende af at have følelser i overensstemmelse med dens omgivelser, måske hvad der forventes af en "helt almindelig fyr" eller måske et medlem af det finere selskab. Det er kun tilpasningen til den kreds, i hvilken klonen færdes, der giver den et udseende af at have følelser.

 

Men den mest afgørende mangel i en klon er det spirituelle aspekt, som er en naturlig del af en baby, der er skabt af ægget og sæden fra dets forældre. Sjælens livskraft omfatter de aspekter hos et væsen, der er forbindelsen og bindingen til Gud — samvittighed, intuition og en følelse af selvet på et højere plan end en normal bevidst funktion. Så inden i det sjælløse klonede væsen findes der hverken disse bånd med Gud eller disse naturlige følelser. I stedet for er der et mekanisk og mentalt udseende af, hvad der er passende at gøre eller sige. Når klonen først en gang mestrer denne evne, er den ligeså velbevandret og sagkyndig, som om "personen" havde tilbragt et helt liv med at samle visdom og at lære at opføre sig ordentlig.

 

Dit sind er fyldt med spørgsmål, frue! Nej, det at frembringe, hvad du kalder "reagensglas-børn", er ikke på nogen måde det samme, som at klone et individ, og det har helt sikkert ikke det samme formål.

 

Suzy: Jeg er ked af, at jeg bliver ved med at tænke på ting at spørge dig om, Hugo. Da det er offentligt kendt, at et får netop er blevet klonet, ved du så, hvorfor en masse mennesker så ikke har spurgt sig selv, om det samme kunne være muligt at gøre med mennesker?

 

HUGO: Ja, frue, jeg vil sige, at selv om kloningen af dyret er kendt, så vil der ikke komme nogen langvarig information i forbindelse med dette resultat. Kunsten at klone er endnu ikke blevet perfektioneret på Jorden, og frembringelsen vil ikke ældes på samme normale måde, som naturligt undfangne dyr gør det. Når dette bliver erkendt, vil der ikke komme mange rapporter om det. Jeg ville også sige, at en for stor offentlige omtale logisk set kunne forårsage, at alle tænkende personer ud fra foreliggende kendsgerninger sluttede sig til, at præstationen af menneskelig kloning lå lige for. Den slags spekulationer eksisterer faktisk, men for at forhindre en stor del af den brede befolkning i at acceptere en sådan bedrift som en mulighed, for slet ikke at tale om en foreliggende gyldighed, så er science-fiktion i bøger og på film den mesterlige måde, hvorved den menneskelige kloningsteknologi holdes begrænset til underholdningsverdenen, og altid med en underliggende tone af absurditet.

 

Suzy: Tak for din mening, Hugo. Hvad ved du om de udenjordiske, der kaldes "de små grå"?

 

HUGO: Ja, frue, angående "de grå", så ved vi alt, hvad der er værd at vide om dem. Med forbindelse til Jorden ved vi, at det primært er i den sydvestlige del af USA, at de opholder sig og anvender deres genetiske materiale i underjordiske laboratorier til at reproducere dem selv. Da de ankom til Jorden for adskillige årtier siden oplærte de jeres videnskabsmænd, udvalgt af jeres regering, i kunsten og videnskaben at klone, og det var så introduktionen af kloning til jeres civilisation.

 

Lige siden disse væsener ankom til USA, har de ikke gjort meget andet end at misbruge deres høje niveau af intellektuelle og teknologiske evner. De havde oprindelig ikke til hensigt at blive længe, men de blev indfanget af Jordens tæthed og indså, at de ikke kunne forlade planeten, da deres organismer ikke længere var i den højere tæthed, som de oprindelig kom fra.

 

For at holde deres race ren og for at garantere, at et tilstrækkeligt antal af dem vil kunne overleve ethvert forsøg på at udrydde dem, har de klonet sig selv i et stort antal. Nej, frue, ikke præcis en hær, da kamp ikke er deres umiddelbare hensigt, men ja, en hær hvad antallet angår. Der findes umådelig store beboelsesområder under planeten Jordens overflade, som Jordens beboere ville finde helt utrolige, hvis de kunne få kendskab til dem. Og det ville være lige så forbløffende, hvis de fik kendskab til, at ikke-jordiske væsener permanent bor på planeten.

 

Disse væsener, som I kalder "de små grå", er betydelig mindre i størrelse end Jordens beboere, og de ligner virkelig de skildringer, der er givet af personer, som er blevet bortført til medicinske eksperimenter og reproduktionsformål. Nogle af dem er ansvarlige for de bortførelser, der fandt sted, som det bliver påstået, men med to meget store og væsentlige undtagelser: Hvor de kidnappede personer blev bragt hen og af hvem. Da de jo var fanget på planeten, var bortførerne ikke længere udenjordiske i forhold til Jorden, og deres fartøjer fløj i stedet ned under jorden, og ikke ud i rummet.

 

Disse "udenjordiske" har, som fejlagtig anført, ikke været nogen steder undtagen i de umådelige by-labyrinter under Jordens overflade siden deres ankomst for omkring et halvt århundrede siden. De eneste undtagelser for deres underjordiske levevis er de korte bortførelses-hændelser. Ved at anvende små rumfartøjer af deres eget eller jeres regerings konstruktion og fremstilling skaffede de sig så mennesker for at bringe dem tilbage til deres underjordiske laboratorier, der var bygget specifikt til deres eksperimenter. Disse eksperimenter handler om at etablere et passende parringsprogram mellem de to civilisationer, der – set med de "små grås" øjne – vil forstærke deres chancer for overlevelse på jeres planet udover at holde deres race ren ved kloning.

 

Jeres større verdensledere vil gerne have, at alle og enhver skal frygte de virkelige udenjordiske. De har overvejet at berette om de "små grå" i så aggressiv en fremstilling, at det ville bevise deres holdning, at den offentlige frygt for "udenjordiske" er helt berettiget. Disse ledere ved, at der ikke er noget som helst at frygte fra de virkelige udenjordiske i denne del af solsystemet! Hvis de ikke var så desperat selvtjenende, og det var så negativt for Jorden, ville det for os være til at more sig over, at USA's regering lader denne ondsindede udenjordiske civilisation skjule sig og eksperimentere under jeres jord og i samme åndedrag benægter tilstedeværelsen på jeres himmel af repræsentanter for civilisationer, som de ved er venligtsindede.

 

Alle rumbrødre i jeres område er venlige og har ladet dette budskab komme igennem til jeres regeringsledere. De fleste er der udtrykkeligt for at være med til at REDDE jeres planet! De forebygger i fællesskab, at Jorden ikke mister regelmæssigheden i sit kredsløb, og de hjælper jer ligeledes på utallige andre måder. Denne tjeneste i universelt venskab har stået på i mange år og vil fortsætte i løbet af de tungere rensningsepisoder forude. Ikke desto mindre fortsætter de officielle erklæringer med at bortforklare iagttagelser af autentiske udenjordiske rumfartøjer ved hjælp af "logiske" forklaringer.

 

Sikke tåbeligheder, sikke barnagtigheder! Men konsekvenserne har været tragiske for de rumvæsener, der for nogen tid siden kom til jer med fred, og som tilbød teknologi og anden hjælp til at beskytte og bevare jeres planet. Til gengæld bad de verdens ledere om at standse udvidelsen af atomoprustningen og planlægningen af atomkrig, der ville ødelægge planeten. Men regeringslederne ville ikke opgive deres mørke kontrol, og i stedet dræbte de eller tilbageholdt de disse fredelige udsendinge i fangenskab. Til trods for det, så hjælper disse udsendinges rumvæsen-fæller os STADIGVÆK!

 

Suzy: Hugo, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, bortset fra, at jeg beder om, at vore nuværende ledere vil blive påvirket af lyset, der, som Matthew siger, bliver udstrålet til Jorden. Vil du være venlig at vende tilbage til kloning — ved du, hvornår og hvorfor det startede?

 

HUGO: Jeg kan ikke sige dig, hvornår kloning først blev udført, men teknologien findes i det universelle sind og er derfor tilgængelig for de personer, der stiller ind på denne ultimative kilde for al viden. Jeg kan fortælle dig om en civilisation, der indførte denne metode til reproduktion som et middel til at bevare befolkningen, hvis du ønsker det.

 

Jeg ser din interesse. Udmærket. Denne civilisations reproduktive organer svandt hen, hvilket skyldtes en periode, hvor de måtte leve under jorden, efter at krigssituationer havde ødelagt deres planetariske atmosfære. En begrænset plads under deres planets overflade betød, at der ikke kunne tillades nogen forøgelse af den overlevende befolkning, og over en meget lang periode ændrede deres legemer sig og tilpassede sig denne nye omstændighed.

 

Deres kroppe havde ingen cellemæssig aldringsprogrammering, som Jordens mennesker har det, og de døde derfor ikke, som du nok undrer dig over. Da de endelig fandt ud af, at de kunne vende tilbage og atter leve i deres planets atmosfære, blev de også klar over, at deres lille antal i sidste ende ville ophøre med at eksistere, hvis ikke fødselsprosesser blev udviklet til at opretholde civilisationen. Kloning kom således som en betydningsfuld, ren og effektiv redning for dem.

 

Suzy: Det er fascinerende! Tak, Hugo. Hvordan kan det være,  du ved så meget om kloning?

 

HUGO: Jeg har studeret det med det formål at anvende det på Jupiter. Der foregår hele tiden mange eksperimenter med dyr dér, og det er i forbindelse med mit videnskabelige arbejde, at jeg har lært om disse reproduktionsmetoder, der indbefatter menneske-kloning.

 

I Nirvana er jeg mest kendt for at berette om historien om dannelsen af Jupiter og dens efterfølgende dyre- og planteekeperimenter. Som Matthew har fortalt dig, tilbringer jeg de fleste af mine inkarnerede livsperioder på denne planet. Jeg er ikke et af de store insektlignende væsener, han har beskrevet, men jeg inkarnerer på Jupiter i en form, der er anderledes end det æteriske legeme, du ser nu.

 

Jeg ved, at Matthew har sagt, at disse individer er temmelig mærkelige, og han er ikke unøjagtig med hensyn til dette, men det er ikke helt korrekt at sige, at de mangler følelser. Han er bare ikke klar over de følelser, der skjuler sig dybt inden i disse væsener, på grund af deres isolation fra andre civilisationer. De har følelser, der, for at bruge jeres talemåde, ikke "får båden til at vippe", så måske de ikke er til at lægge mærke til for iagttagere.

 

Mit folk og jeg er ikke over-mennesker, som de andre opsynsmænd er. Jeg har ikke den samme høje grad af intelligensudvikling, som de har, men jeg har gjort fremskridt længere end dem på andre måder ved at bo i dette område mellem mine inkarnationer på Jupiter. Jeg er her nu for at lære mere om den spirituelle natur, så at jeg, når jeg vender tilbage — jeg vil gerne snart vende tilbage — vil have denne ekstra viden om spirituel vækst, som jeg kan dele med mit folk der.

 

Sidste gang jeg var på Jupiter var for omkring 40 år siden efter jeres tidsregning, og jeg har været her siden den livsperiode. Jo, dette er længere, end de fleste sjæle bliver i dette område, før de går i lag med nye lektioner. Jeg havde en hel del at lære, således at ikke kun min vækst, men de sjæle, jeg vil undervise ved eksempel, mere og mere vil skifte mod lyset. Ja, frue, de ønsker dette, ellers ville mine anstrengelser være værdiløse.

 

Suzy: Hugo, bifalder Gud kloning?

 

HUGO: Jeg er forbløffet over dit spørgsmål! Jeg har aldrig tænkt på at stille spørgsmål ved det. Jeg antager Han ikke misbilliger det, da noget, der skabes til universets højere formål, ikke kan anses for at være "dårligt" af Gud. Det er misbruget af kloningsevnen – ligesom med alt andet – Gud helt sikkert ville være skuffet over, ville jeg tro.

 

Fru Suzy, jeg beder dig vende tilbage angående denne sag for at diskutere den med mig en anden gang. Jeg vil komme direkte som svar på din opfordring, eller også vil Matthew kontakte mig, hvis du foretrækker dette. Jeg takker dig for din elskværdighed, og med det vil jeg sige farvel for en kort stund.

 

Suzy: Jeg ser frem til, vi taler sammen næste gang, Hugo. Tak for alle dine oplysninger her i dag. Farvel for denne gang.

 

_______________________________________


 

Den følgende dag:

 

HUGO: Fru Suzy, tak for at du vil modtage mig igen. Jeg føler mig opmuntret over at kunne fortælle dig, at kloning ikke ifølge sin natur er imod Gud. Nej, slet ikke. Jeg har tænkt en hel del over det, siden du spurgte mig sidst. Jeg har talt med et medlem fra Master Council, hvis visdom angående åndelige anliggender er højere end nogen andens i dette rige, og han var enig med mig i, at kloning ikke er imod Guds ønsker, kun misbruget af klonede individer eller de selviske formål, der ligger bag udviklingen af dem.

 

Mit svar hviler således lettere inden i mig nu, da jeg ikke ønskede at tilsløre din overvejelse med min egen mening, som du måske ville tillægge mere vægt, end den fortjente. Det er aldrig korrekt at antage, at fordi ordene kommer herfra, så er de uomtvistelige. Vi har kun et udsigtspunkt og et overblik, som du ikke har, samt ligeledes vores mesters store visdom til forstærkning af vores viden.

 

Jeg har nydt dit selskab, fru Suzy. Det har været mig en fornøjelse, at hjælpe dig på denne måde. Hvis du har andre spørgsmål senere, kan du kontakte mig direkte, hvis du måtte ønske det. Nu vil jeg sige dig farvel for mit eget vedkommende, da jeg vil vende tilbage til andet godt arbejde, og jeg ønsker dig masser af velsignelser med forberedelserne til din bog.

 

Suzy: Farvel, Hugo. Tak for din ekstra bestræbelse med Guds godkendelse og også for dine gode ønsker. Matthew, hallo igen.

 

MATTHEW: Hallo igen til dig også, kære sjæl. Hugo kender godt til din store værdsættelse selv bag dine ord, fordi han opsamler dine følelser, ligesom jeg gør det. Hans ønske om at vende tilbage til Dig efter at have konsulteret en mesterlærer for at give dig den ekstra indsigt var ekstraordinært.
 
Og mor, hans tålmodighed med dine mentale spørgsmål i går var også ekstraordinær. Jeg ved, du ikke kan gøre for disse spontane reaktioner, når du modtager information, der fascinerer dig, og jeg ved også, at du ikke kan forholde Dig til den pestilens det er for meddelerens koncentration, at dine tankeformer bare bliver ved med at skyde op og distraherer, men det er ligesom at forsøge at lede en studiekreds midt i 4. juli fyrværkeriet!

 


KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward

 

 

Oversættelse: Arne Pedersen
ap-healing@stofanet.dk

 

 

 
 
 
Kanaliseringerne må gerne videresendes eller udgives på Internettet med angivelse af kilde

 

Kanaliseringer fra Matthew oversat til dansk
www.thirax.dk
www.sanala.dk
www.spiritweb.dk
www.stjerneportalen.dk

 

Originale kanaliseringer samt Matthew/Suzannes bøger
www.matthewbooks.com
www.detukendtes.dk
www.saxo.com