Betydningen af nytåret 2006; "den hellige gral" er sjælen; forskellen mellem Skaberen og Gud; Hatonn's afklaringer omkring NESARA


4. januar 2006
Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Leif Briis, Thomas Hjort og Kim Dyrlund)
www.matthew.selvet.dk

 



Suzy: Kære Matthew, hej med dig! Før vi begynder på spørgsmålene, så fortæl mig venligst om den første januar 2006 har nogen betydning i den store sammenhæng, hvor der ikke findes nogen lineær tid?

 

MATTHEW: Mor, godt nytår til dig og alle andre på Jorden! Slutningen på et ”gammelt” år og indgangen til et nyt har stor vigtighed for jer, uanset om året starter den 1. januar eller på en anden dato, og på grund af dette, ja, så har det bestemt betydning i den store sammenhæng. Endda mere end i kan forestille jer på Jorden! I ser begyndelsen på et nyt år, som en tavle, der er visket ren med nye muligheder – at lære, at forbedre forhold eller etablere nye, at forbedre ting som giver en selvtilfredsstillelse, at vokse professionelt og forhåbentlig spirituelt. Energien, som sendes af sted i disse kollektive følelser, er ligesom fyrværkeri i Jordens samlede felt for potentialer. Der er energi i selve gildet, spændingen ved de festligheder, som bliver transmitteret over hele verden, og selv bare det at have overlevet det ”gamle” år.


Ja, der er en forbigående døs i dagene, som kommer lige efter, men det er mere som et tilfredst ”aaah” og ikke den form for energi, som ville dæmpe virkningerne af ”fyrværkeriet”.

 

Dette gælder ved alle årsskift på jeres planet. Dette nye år, kan man sig, er lysår forud for al den tid i jeres optegnede historie på grund af det, som blev sat i bevægelse i det netop forgangne år. Jeres forrige år har været væsentligt i en fordrivelse af mørkets positioner, og 2006 vil skabe resultater, som vil være vidtrækkende. Nogle af de ting, der sker i USA's regering, er tydelige allerede, selv i medierne, alt imens rækken af dominobrikker bliver forberedt til at få de sidste til at falde endog tungere.

 

Bær venligst over med mig i min gentagelse af følgende: Forandringerne må først ske i USA, fordi dette land opfattes af verden som værende det mest magtfulde. Jeg siger ikke, at denne opfattelse er forkert, fordi USA er vitterlig blevet det mest indflydelsesrige land hvad angår andre nationers affærer. Men det jeg siger er, at det er disse opfattelser, der har manifesteret den aktuelle indflydelse – det er sådan universet opererer [o.a. vores tanker og vores overbevisninger skaber vores ”virkelighed”]. Så derfor, når først dominobrikkerne falder i USA, vil forandringernes impuls sprede sig over hele verden til enhver nation, og til sidst vil alle have vise og retfærdige regeringer og sunde økonomier.

 

Inden vi går i gang med spørgsmålene, ønsker jeg at byde velkommen og fremhæve meddelelsen fra Hatonn, som vil følge min egen. Og mor, jeg vil tilføje dine udtrykte følelser til ham om at distribuere den, og hans påmindelse til dig om, hvad han har fortalt dig tidligere: ”Ikke alt lysarbejde er behageligt”. Han behøvede ikke at fortælle dig, at alt lysarbejde er nødvendigt. Lad os nu starte med spørgsmålene.

 

Suzy: Tager du dig specielle friheder, fordi jeg er din mor?

 

MATTHEW: Ih dog! Mine tanker var allerede rettet hen imod en besvarelsen af det første spørgsmål, og jeg var ikke forberedt på dette her. Mor, min kæreste sjæl, det formoder jeg, at jeg gør. Måske er det for at bevare, for vores begges skyld, mor og søn forholdet, som er gået tabt, fordi du tænker på mig, som om jeg ”flyver rundt i hele universet” i kroppe, som passer til der steder, hvor jeg end er. Og for mig er det at være din teenager, som forårsagede en smule irritation; men som det sædvanligvis sker, blev det opløst i et knus. Så kan vi lade det være ved det?

Suzy: Det ved du, vi kan. Ok, spørgsmålene. Jeg er interesseret i at høre, hvad du vil sige til denne forespørgsel: ”Vil du venligst kommentere forudsætningen for Da Vinci Mysteriets påstand om, at den Hellige Gral var Maria Magdalena, fordi hun bar Jesus barn”.

 

MATTHEW: Jeg tror det er et oplysende skridt i den rigtige retning. Den Hellige Gral er sjælen. Tænk over dette: I to årtusinder har eftersøgningen været i gang efter et eller andet ”objekt”, hvis identitet der ikke har været enighed om. Men intet, som passede til dets tilskrevne kraft, er blevet fundet. I har simpelt hen ikke været åndeligt rede tidligere til at forstå, at der gennem tiderne har været individuelle sjæle, der har tilskyndet folk til at finde det, der var inden i dem selv, og derfor fortsatte marchen for at lokalisere det, som blev betragtet som den mest magtfulde kraft i verden. Sjælen ER dette!

 

Suzy: Så der er lige så mange Hellige Graler, som der er sjæle i universet?

 

MATTHEW: Hver sjæl er en integreret og uadskillelig del af Helheden, Skaberen, Kilden, og set på denne måde er Alle Een, ikke mange.

Suzy: Javist. Jeg tror det her er et godt sted for dig at besvare den skribent, som gerne vil have dig til at forklare, hvorfor du referere til Skaberen og Gud som to separate entiteter?

 

MATTHEW: De er forskellige entiteter. Skaberen er det Højeste Væsen i kosmos og Gud, eller hvad navn der ellers er givet, er det Højeste Væsen i dette univers; og dette univers er blot et ud af mange i hele kosmos. Vær venlig at bemærke, at jeg ikke sagde ”separate” som i skribentens spørgsmål. Ligesom enhver sjæl i universet er en uadskillelig del af Gud, er Gud en uadskillelig del af Skaberen. Mor, med tilføjelsen af Hatonn’s vigtige meddelelse, er vores plads mere begrænset end sædvanlig, men dette er et så vigtigt område at forstå, at jeg beder dig kopiere det ind fra bogen, som forklarer forskellen. Gem venligst de andre spørgsmål til den næste meddelelse. Eftersom du allerede har dem klar, kan vi måske tage dem om en uges tid. Tak, og nu vil jeg sende jer alle kærlige ønsker om at måtte opleve rigelige velsignelser for hele jeres nye år.

 

 

 

 

HIERARKIET AF SKABEREN

 

MATTHEW: For at forstå formålet med vore liv, må der være en forståelse af vores forhold til vores Skaber. Det er et forhold, som simpelt kan forklares som faderen og hans børn, men oprindelsen af vore sjæle inden i Skaberen kan ikke forklares så let. Skaberen / Skabelsen er den korrekte betegnelse for Totaliteten / Helheden. Det er også den mest beskrivende, som både omfatter den totale essens og den kreative handling. For enkelthedens skyld siger vi for det meste kun Skaberen.

 

Der var intet før Skaberen, og intet undtagen Skaberens sovende kraft indtil Den udtrykte sig selv. I dette øjeblik, hvilket nogle har kaldt ”Big Bang”, blev det første udtryk skabt, som var den oprindelige fragmentering af Skaberens kærlighed og visdom og kraft ind i sjæle-enheder. Betegnelsen ”fragmentering” betyder i denne sammenhæng ikke en overskæring eller en nedbrydelse af helheden; det er en delen eller skænken af de samme egenskaber til de enkelte dele, som helheden er.

 

Selvom det kan virke som en uærbødig analogi, vil jeg sammenligne Skaberens Hierarki med en lagkage, fordi det er et godt visuelt hjælpemiddel. Hele lagkagen er Skaberens sjæl: den almægtige totalitet af kosmos. I centeret befinder sig Skaberens sind: bolig for alvidenheden. Begyndende ud fra dette centrale punkt, forestil dig så en serie af koncentriske ringe lagt oven på hele lagkagen. Ringene indikerer hierarkiets sfærer, som er fleksible opdelinger af Skaberen.

 

På dette punkt kræver det visuelle hjælpemiddel et usædvanligt perspektiv for at få en akkurat repræsentation af hændelserne. Forestil dig lagkagen skåret i talløse skiver, hvis bredeste ender rører Skaberens ubegrænsede sind og bliver smallere, alt imens stykkerne kommer ind i ringe, som er tiltagende længere væk fra begyndelsen. Stykkerne repræsenterer fragmenterne af Skaberen, som er blevet skabt igennem al tid ind i enheder, der oplever uafhængigt af hinanden. Hver lille portion indeholder proportionelt set nøjagtig de samme ingredienser, som hele lagkagen gør. Det er det samme med al skabelse. INTET er adskilt fra Skaberen.

 

Da Skaberens sjæl først delte sig selv, havde hvert fragment i denne første sfære identiske kræfter som Skaberen. Disse fragmenter er de højeste engle. Der er ingen former inden i denne første sfære, kun perfekt lys og renhed. Det er her Kristus-energien skabes, og hvor den faderlige kraft kaldet Ærkeenglen Michael og de andre ærkeengle residerer.

 

I gennem denne tid med ren bevidsthed gav Skaberen alle de englelige portioner af sig selv den ultimative gave, den fri vilje med dens iboende kraft af medskaberevne [engelsk: ”co-creation”]. Derefter skabte Skaberen og ærkeenglene i det næste udtryk det næste stadie af engle, som ikke var så tæt på Skaberens sind, som ærkeenglene er, men stadigvæk er kollektive lysvæsener i renhed og uden form eller substans.

 

I forening med Skaberen skabte englerigerne den tredje sfære af væren, livsforms- potentialer, som efter tidløs refleksion ved viljens kraft kunne vælge at være enten diskarnerede eller kunne manifestere sig i form. Disse livsforms-potentialer blev til universets himmellegemer og til guderne, som senere blev spredt ud til at regere over dem. En af guderne blev det højeste væsen i vort univers, som sammen med Skaberen skabte alt liv i dette. Siden vores gud bliver kaldt Gud af nogle religioner på Jorden, og det er på denne måde du tænker på Ham, er det sådan jeg fremover vil referer til Ham, mor.

 

For at få tiltagende flere erfaringsdannelser udtrykte Guds oprindelige væsner - der kaldes rod-sjæle - sig som mindre opdelinger, der kaldes sjæle-fragmenter eller sjæle-gnister, eller Guds-fragmenter eller Guds-gnister. På samme måde delte disse sjæle-fragmenter sig selv videre i mindre gnister, som igen delte sig selv til endnu mindre ”under-gnister”. Væsener, som er skabt ved yderligere fragmentering, kaldes også blot under-gnister. Denne procession definerer ikke sjæles udvikling, men kun slægtens rækkefølge. Myriaderne af individuelle, uafhængige og ubrudte livstider af hver enkelt sjæl på alle stadier af opdeling, kaldes personager.
 
Disse eller andre betegnelser kan gives, for at vise sjælenes slægts-rækkefølge i de forskellige sfærer, som udstråler fra Skaberens sind, men bare det at bruge betegnelsen ”sjæl” er nok. Der er ingen forskel i den enkeltes forbindelse med Skaberen eller dets sammensætning proportionelt set. Livskraften i selv den mindste sjæl er ALTID sit eget ukrænkelige og uafhængige selv og samtidig uadskilleligt forbundet med Skaberen, ligesom hver eneste celle i din krop både er en levedygtig, uafhængigt fungerende celle og på samme tid er en uadskillelig del af hele dig.

 

Suzy: Hvor passer vores nuværende befolkning ind i de underinddelte sfærer?

 

MATTHEW: Primært på ”under-gnist” stadiet. Mor, husk, der er her IKKE tale om sjæles grad af udvikling, men kun om rækkefølgen af sjælenes opståen. Jeg tror, at jeres udtryk ”gammel sjæl” passer til evolutionsdelen og ikke til slægtens rækkefølge. Disse behøver ikke at have noget som helst at gøre med hinanden, fordi spirituel vækst – eller ej – er bestemt af hver enkelt sjæls frie valg og ikke hvor mange livs-tider det tog, at foretage de valg, som hævede den til et højre udviklings-stadie.

 

Suzy: Jeg forstår. Tak skal du have. Er Skaberen det Højeste Væsen i kosmos og Gud en assistent?

 

MATTHEW: Nej. ”Kosmos” og ”univers” bliver ofte forvekslet som synonyme betegnelser, men hvert univers er kun en del af kosmos. Vores univers er kun et ud af mange, og hvert univers har sin egen gud som sit højeste væsen. Fordi mennesker på Jorden ikke er bevidste om nogle af disse andre universer eller hierarkier for skabelse, er Gud det navn der anvendes for Skaberen i nogle religioner. Dette er at gøre brug af en fælles-betegnelse i stedet for et formelt navn, ligesom navngivning af en lille pige, som blot kaldes ”Pige”. Og det er ikke ualmindeligt eller ukorrekt for Gud at blive hentydet til som ”vores skaber”, fordi det er Han, men det tilføjer bare endnu et forvirrende element med hensyn til de to væsner, Skaberen og Gud, og navnet.

 

Jeg ved ikke, hvordan fejlen med navnet begyndte. Det kan have været en afvigelse i den dybeste oldtid, da det stadig var kendt, at Skaberen / Skabelse er Kilden, Alt Som Er, Jeg ER, den Almægtige, Enheden, Totaliteten eller andre lignende betegnelser for at betegne Skaberen i sit højeste stade i hele kosmos. Navngivningen har ingen betydning. Når sjæle giver kærlighed og ærbødighed til Gud med dette navn og med Skaberens betydning, bliver forbindelsen af disse sjæle med Skaberen fuldt ud æret.

 

Treenigheden, som anvendes i den kristne kirke, kunne fortolkes på denne måde:
Faderen (Skaberen: den højeste magt i kosmos, som kaldes Gud eller andre navne i Jordens religioner).

Sønnen (Gud: som er selve skabelsen – ”sønnen” – af Skaberen og det Højeste Væsen i vort univers og som ikke almindeligvis anerkendes på Jorden som værende forskellig fra Skaberen).

Helligånden (Det højeste englerige, også kaldet Kristus-riget, hvor de højeste væsner er total kærlighed udtrykt som lys, og fra hvilket de sjæle stammer, der har inkarneret som store religiøse figurer gennem hele universet, f.eks. både Jesus og Buddha).

 

Uden hensyn til forskellene i navne og fortolkninger, er forbindelsen af denne treenige rækkefølge den samme. Og der er ingen forskel i den guddommelige rækkefølge i forhold til det Almægtige og Alvidende Væsen og dets efterfølgende kræfter, kun i navnene, som de i løbet af tiden udviklede sig.

 

 

 

GUD

 

Suzy: Adskiller Gud og Skaberen sig på nogen anden måde udover deres ”magt område”?

 

MATTHEW: Der er to essentielle forskelle. Gud er i virkning Skaberen af dette univers. Han er Skaber-sind i viden, Skaber-hjerte i kærlighed, Skaber-kraft i autoritet og ansvar for dette univers. Således er Gud summen af al universel intelligens, visdom, viden og magt, og der er ingen forskel i dens kvalitet eller omfang fra det selv samme i Skaberen. Fordi enhver del af Totaliteten indeholder alle aspekterne af Totalitet, er vores Gud et perfekt, ufortyndet udtryk af Skaberen, men med disse følgende essentielle forskelle:

 

For det første er en væsentlig funktion af Skaberens kerne-essens uden aktivitet. Det er ligesom akslet på et hjul, der giver et stabilt aspekt til de andre dele, som er i bevægelse, og denne stabilitet muliggør den konstante bevægelse af alle Skaberens andre aspekter. Hvis denne stabile funktion holdt op med at virke, ville al orden forsvinde, og der ville være Kaos igen. Denne kerne-essens er centeret for orden og liv i kosmos, og uden den afmålte hastighed af energi eller frekvenser, kunne der ikke eksistere nogen manifestation af nogen som helst former for liv.

 

For Gud er det en anden historie. Som den ansvarlige essens gennem hele dette univers er Han i alle aspekter mere end blot funktionel uden aktivitet. Gud er den forstørrede aktive kraft af Skaberen for dette univers, hvor Han sammen med Skaberen igangsatte alle livsformer og al orden. Intet eksisterer i dette univers, som ikke er skabt af Gud i forening med Skaberen.

 

Som værende total kærlighed og lys i sin essens, er Gud kærlighedens og lysets kilde i vort univers, og alle Hans væsner trives på grund af dette. Den højeste lysenergi er kærlighed, en fluktuerende, sig udvidende og sammentrækkende bevægelse og stadig voksende i sin kraft for at rumme endnu mere kapacitet for kærlighed og følelser. Kærlighed er grænseløs og lys kan ikke fanges, kun dirigeres. Dette er essensen af individuelle sjæles samarbejde med Gud.

 

Fordi liv i alle former er af Gud og uadskilleligt fra Ham, kan det siges, at mennesker er skabt i Hans billede ved at tilskrive Ham Hans menneskelige skabninger. Idéen om et menneskeligt udseende og materialet, som fysiske kroppe er lavet af, er kommet fra Guds sind.

 

Med skabelsen af liv i vort univers satte Han den ustoppelige impuls af de love i bevægelse, som bestemmer alt lige fra galaksernes kredsløb til et lille frø, som ved, hvornår det skal komme frem af sit skjul og begynde at vokse. I det umålelige tidsforløb siden dette blev startet er det kun forædlingen af teknologien til at styre energi med, der har ændret den originale kurs af den guddommelig energis formål og bevægelse. Der kan nemlig ikke forekomme nogen ændringer inde i selve energien, for energi ER skabelse. Det er hvorledes man ”tapper ind i” energien og den bliver brugt, som er nøglen til at skabe.

 

I begyndelsen var al skabelse i dette univers fejlfrit, rent, helligt og kærligt. Alt var i perfekt harmoni og forening, uden delelighed eller vanære eller sorg. Livet var oprindeligt ment til at blive levet i en sådan tilstand. Det havde været Skaberens hensigt, at den frie vilje skulle være en gave, ikke en forbandelse. Men det er muligt, at denne ”Gaven af alle gaver”, den totale frihed for sjæle til at vælge, er blevet så mishandlet og misbrugt, at den ikke længere kan betragtes som den gyldne gave, den engang har været. Vi er blevet fortalt, at den frie vilje i nogle universer er ukendt. Der er endda dele af dette univers, der har absorberet gaven ind i en sådan stråleglans, at den ikke længere er en individuel beslutning. På Jorden er den frie vilje livets orden, hvor Guds hånd er evigt til stede i observation, men aldrig i nogen form for indskrænkninger.

 

Den anden essentielle forskel mellem Skaberen og Gud er denne: Hvor Skaberen er bevidst om hvert individuelt liv i hele kosmos, er der ingen standard for dens inddragelse i sjælenes liv. Gud er ikke kun bevidst om hver sjæls stade i universet, Han kender til alle sjæles hjertesorger, hemmelige drømme, lidelser, glæder og frygt. Gud er bekendt med ALT.

 

Da Skaberen forlod sit stadie af sublim ubevægelighed, var formålet at danne erfaringer gennem skabelse. Som det perfekte udtryk af Skaberen har Gud det samme formål, og Hans følsomme aspekt er inden i alle Hans skabninger i enhver inkarneret eller diskarneret livsform. Han kan føle emotionerne og de fysiske fornemmelser, der føles af alle sjæle i enhver form, og ikke et øjeblik er Han løsrevet fra den totale oplevelse af alle sjæle i vort univers.  Dette er sandt uanset sjælens status i udvikling og fri viljes valg, og det gælder for enhver livsform indenfor dyre- og planterigerne.

 

På et meget højere stade oplever Han Jordens smerte i hendes nuværende virvar og tunge negativitet, og lige sådan fornemmelserne fra alle himmellegemerne. Jeg kan ikke ofte nok minde om uadskilleligheden mellem Gud og enhver livsform i Hans univers, og denne samme forbindelse gælder også for hver enkelt sjæl med alle andre sjæle i alle livsformer.

 

Suzy: Eftersom Skaberen ikke bliver involveret i vore liv, betyder det at Han (Den?) ikke føler den samme fysiske smerte og følelsesmæssige lidelse af sjæle, sådan som Gud gør?

 

MATTHEW: Mor, ”Den” brugt som en betegnelse for Skaberen er ikke nedsættende. Det er ikke at sammenligne det med ”den”, som indikerende en ting i stedet for et væsen, så er Det, anvendt om Skaberen ligesom beslægtet med ”farven” hvid: Hvid er ikke blottet for farve, den er ALLE farver, og fra hvid er alle universets farver brudt til deres egne essenser. Og selvom Gud almindeligvis refereres til med jeres betegnelse ”Han” – hvilket er grunden til at vi bruger det, når vi taler med dig – er Gud hverken hankøn eller hunkøn, eller også er Han helt perfekt begge køn, som det ultimative i androgyn energi balance.

 

Skaberen føler så sandelig menneskehedens følelser, og med en langt større grad af følsomhed end kapaciteten af jeres tredje tæthedsgrads kroppe er i stand til, men Den bliver ikke involveret og giver ikke et personlig svar på en sjæls situation. Gud har på den anden side konstant alle mulige slags potentiel assistance sat til rådighed for Hans sjæle indenfor deres før-fødsels aftale valg.

 

(Uddrag fra bogen ”Åbenbaringer fra en ny Æra / Revelations for a New Era”)

                   ___________________________________




31. december 2005

 

 

HATONN: Jeg byder dig ”godaften” Suzy, med tak for at modtage mig i disse sidste timer af jeres år 2005. Jeg beder dig om at sende min meddelelse ud sammen med den næste fra Matthew.
[ o.a. se billede -> http://www.luisprada.com/Protected/you_begin_a_great_adventure_of_co-creation.htm ]

 

Dette er Hatonn, som taler i min kvalifikation som værende leder af kommunikationen mellem Jorden og alle punkter andre steder under denne æra af forandringer på Jorden. I kender mig måske som kommandør for en intergalaktisk flåde. Det er en anden af mine ”kasketter”, men i dette øjeblik er mit fokus kommunikationen omkring et andet område af mine aktiviteter, nemlig hvad i almindeligvis referer til som NESARA [o.a. læs evt. mere her -> http://www.luisprada.com/Protected/matthew_on_nesara_and_the_dark_forces.htm ]. Jeg er her for at give en særlig meddelelse, især til alle, som har arbejdet flittigt med at indlede NESARA’s bredt omfattende reformer og nu ikke længere ved, hvad de skal tro.

 

Den Nationale Økonomiske Sikkerheds og Reformations Lovgivning (engelsk: ”National Economic Security and Reformation Act”) – bemærk venligst det korrekte navn – er lige så virkelig som alt andet på Jorden. Så til alle skeptikere, vær venlig at lægge den opfattelse til side, at det bare er et ønske i sindet hos nogen, som intenst ønsker et lovmæssigt hjælpemiddel til jeres verdens problemer. Ikke desto mindre har dette synspunkt dog nogen gyldighed. Ligesom med alt andet i universet er skabelsen af denne lovgivning blevet indledt af og manifesteret gennem tankemønstre. I er blevet vænnet til at leve indenfor menneskeskabte love, så vi blev nødt til at putte dette ind i lovmæssigt acceptable rammer. I overensstemmelse med de universelle love skulle disse rammer specificere måder at opnå lovgivningens bestemmelser på, så universet ved hvilke situationer det skal præsentere til hjælp ved manifesteringen af de ønskede resultater - fred, retf ærdighed, ligestilling og ansvarlighed, der begynder i USA og udvider sig til resten af verden.

 

Når dette er sagt, er en stor del MISinformation omkring NESARA blevet offentliggjort af forskellige kilder for at bringe miskredit over denne lovgivning. Det er ikke overraskende, fordi dens mål er at fratage de herskende den politiske og økonomiske magt, som de har over jer. Men det er uheldigt, at NESARA er blevet bedre kendt gennem disse kilder end gennem den korrekte information fra velinformerede kilder, så som Matthew. For omtrent 2½ år siden bad vi ham sende vores kollektive meddelelse, der beskrev NESARA, som den guddommeligt inspirerede skabelse [engelsk: ”co-creation”] mellem højt udviklede væsner på og udenfor Jorden, for at skabe velvilje blandt Jordens menneskehed og en retfærdig fordeling af goderne og  rigdommene for alle. For majoriteten af jeres befolkning, som er undertrykt og dårligt stillet, er føde for ånden ikke nok, og NESARA blev født af Jordens ønske om en forbedring af livene hos alle hendes beboende sjæle.

 

I denne meddelelse talte Matthew også om Dove’s troværdige rapporter, og på dette tidspunkt og en tid derefter rapporterede hun også trofast det, hun blev fortalt af oplyste sjæle både på og udenfor planeten. Det ændrede sig for omkring to år siden, da det blev tydeligt fra vores højere udsigtspunkt, at kontrollen af dem vi kalder ”mørke” var tilstrækkelig til, at de kunne forhindre NESARA’s gennemførelse og offentliggørelse langt ud over og forbi den optimale universelle timing. Åh ja, bevægelsen af himmellegemerne har stor betydning for det, der sker i jeres verden, og de venter ikke på sendrægtige personer. For at overholde denne tidsramme åbnede vi nye veje for at opnå de samme identiske mål af NESARA, mere langsomt, men med det selv samme sikre udkomme.

 

Dove’s optagethed med at opnå succes med programmet i sit eksakte oprindelige design, hvilket dannede basis for hendes rapporter, formørkede hendes modtagelighed for den nye multifacetterede kurs. I ånden er denne kurs rettet ind efter NESARA’s bestemmelser, men den kan bevæge sig uafhængigt af lovgivningens restriktive lovgivningsmæssige bestemmelser, som de mørke havde manipuleret til deres egen fordel. Dove’s helligelse til denne sag, som havde været beundringsværdi i sin intensitet og utrættelighed, blev til egoisme med hendes valg om at rapportere, hvad hun følte ville være mere effektivt end vores nye retning. Lys og egoisme er ikke forenelige, og med hendes ændring i attitude, blev hendes lys svagere. Hun mistede sine tidligere høje forbindelser sammen med hendes evne til at opdage, at hun var i færd med at nå mørke bevidstheder eller ordentligt at evaluere kilder på Jorden. Den naturlige konsekvens er den ukorrekte information, hun har s endt ud.

 

Indtil for kort tid siden gjorde det ikke nogen forskel overhovedet i den fremgang, der foregik ”bag scenen”. Selvom yderligere anstrengelser i den gamle retning var forgæves, så var de i et andet og langt mere vigtigt henseende kraftfulde. Lyset frembragt af hensigten af alle de involverede muliggjorde et løft [engelsk: ”lift-off”] og opretholdt så impulsen af de nye processer for at opfylde NESARA’s mål. Men Dove’s nylige påstande, som er helt uden saglig basis, har forårsaget en betydelig forvirring. At introducere denne form for energi forbindelse fremmer ikke vores aktiviteter om at hæve farten, og det er derfor jeg fortæller jer, hvad der er hændt. Energien i jeres tro på, at NESARA’s formål BLIVER mødt, om end på et parallelt spor, er lige så bydende nu, som tidligere.

 

Dette er ikke tiden for vrede og skam men snarere sorg over, at den sjæl, som engang på korrekt vis rapporterede om NESARA, ubevidst er kommet væk fra lysets kurs. Vi hædrer Dove’s service indenfor hendes originale mission, og vi udstråler intenst lys for hendes tilbagevenden. Vi stråler det samme lys til de mørke bevidstheder, som på falsk vis påstår at være mig eller andre væsner af lyset og til de modtagere, som tror på dem og udsender de forkerte informationer. Vær skarpe med at skelne blandt alle kanaliserede meddelelser! Specielt i denne sene fase i Jordens overgang ud af den tredje tæthedsgrad er det at være bevidst om, hvad der er sandt og hvad der er falsk, afgørende for jeres egen skyld! Vi tilskynder jer til at se udover den masse af forvirrende informationer omkring NESARA, Den Anden Genkomst, Første Kontakt, katastrofale ødelæggelser af landområder, muligheden for en atomkrig, en døende planet – lyt i stedet ti l, hvad jeres sjæle fortæller jer!

 

Hold i jeres hjerter visionen af den verden i ønsker for jer selv og jeres familier og for alle Jordens arvinger:

 

            En verden, hvor fred og kærlighed erstatter krig og had; hvor regeringer bliver ledt af retfærdige, kloge spirituelle kvinder og mænd, og ikke af  magtbegærlige spekulanter, der er styret af mørket; hvor en retfærdig fordeling af alle ressourcer erstatter de ekstreme forhold ved den frygtelige grådighed og den desperate fattigdom; hvor universelle og planetariske sandheder erstatter det net af løgne, som har kontrolleret jeres liv.

 

Idéen og intentionen med NESARA er, at hjælpe jer med at skabe en sådan verden på Jorden. I behøver ikke at kende til denne lovgivning, eller hvis I gør, behøver I ikke at tro på dens aktualitet – at ønske de samme intentioner, som den indeholder, er det der tæller. DET HAR ALLEREDE TALT! I læser dette i de tidlige dage af jeres år 2006, hvor krige, lidelser, tyranni, korruption og dets lige er tydelige, hvor end i kigger hen. Men i dette selv samme øjeblik i den store sammenhæng, hvor alting er NU, er Jorden allerede fredfyldt og smuk og al negativitet er borte. Hun har nået hendes valgte destination, hvor lavt-vibrerende manifestationer ikke længere eksisterer. Verden i jeres visioner, ”fremtidens” verden, som I hjælper med at skabe lige nu, ER allerede!

 

  ___________________________________

 

 

 

Kanaiseringerne må gerne videresendes eller udgives på Internettet med angivelse af kilde

 

Kanaliseringer fra Matthew oversat til dansk:
www.thirax.dk
www.selvet.dk

www.sanala.dk
www.spiritweb.dk
 
 
Originale kanaliseringer og Matthew/Suzannes 1. bog på dansk:
www.matthewbooks.com