(Printervenlig version)

Vigtigheden af at Obama er blevet valgt som præsident, at planlægge Jordens Gyldne Tidsalder, den globale økonomiske situation, accelereret manifestation, Bush og Illuminatis roller, resultater og konsekvenser

Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Kim Dyrlund)
www.matthew.selvet.dk

www.selvet.dk/forum/forum.asp?forum_id=460 (nye meddelelser ligger midlertidigt her på Selvets hovedside, indtil den nye Matthew-side er klar igen)


 


 

21. november 2008

1. Dette er Matthew med kærlige hilsener fra alle sjæle på dette stade, og jeg vil sige GLÆDE TIL VERDEN! Denne følelse kan virke lidt for tidlig i forhold til den forestående juletid med lovprisning, men den er dog noget så passende for Jorden lige nu!

2. Selvom billeder og historier har vist den verdensomspændende opstemthed ved det amerikanske præsidentvalgs udfald, kan disse dog kun tilnærmelsesvist antyde, hvad vi har set. Hvis I kan forestille jer Jorden dreje rundt som et blinkfyr og skifte fra et flimrende gyldent lys og til et blændende, kraftigt skinnende lys, så vil I have et flygtigt blik af, hvad vi har været vidner til i de timer, hvor valg-opdateringerne spredte sig ud over hele kloden.

3. Stråleglansen kommer af hjerte-til-hjerte forbindelsen mellem Barack Obama og alle, som jubler over, at han vandt valget. Selvom tætheden på planeten er blevet lettere igennem de seneste mange år, kan flertallet af befolkningen endnu ikke huske, hvad deres sjæle allerede ved, nemlig den universelle lov om at "lige tiltrækker lige" og at hjertet er sjælens sæde. Dem, der kan fornemme Obama's lys, gør det, fordi de energimæssigt er på linje med hans sjæls sammensætning, og denne forbindelse kommer op til bevidstheden ikke blot som en følelse af glæde, men samtidig også en stærk følelse af, at Obama's sejr er en sejr for alle mennesker og for hele Jorden. Og det ER den så sandelig, og det er derfor, at vi hilste på jer med GLÆDE TIL VERDEN!

4. Nej, det er ikke alle, der har disse følelser. Jeg siger IKKE, at dem, der ikke har disse følelser, befinder sig i den mørke lejr – sådan forholder det sig på ingen måder! Selvfølgelig er de lyse sjæle, der favoriserede det andet partis kandidat, som vi har stor respekt for, og som glimrende spillede den rolle, der på forhånd var aftalt, skuffede. Men dog ikke nær så meget, som de mørke på Jorden, der stadig lever her og der – de har nemlig fejlet ypperligt i alle deres bestræbelser på at forsinke eller ligefrem stoppe det stadig tiltagende lys, der skabes af håbefulde mennesker i hele verden. Lyset, der blev skabt af håb, og som er mere kraftfuld end alle mørkets samlede bestræbelser, medvirkede til Obama's ustoppelige fremdrift ind i det Hvide Hus.

5. Hvordan kunne vi kende til dette udfald, allerede inden stemmerne var givne i primærvalgene? Vi kendte til denne højt udviklede sjæls bestemmelse, før han end var født, fordi dette befinder sig i kontinuumet / det samlede hele, hvor den lineære tid ikke eksisterer og alle muligheder findes, som uforarbejdet ler gør det for en skulptør. Ligesom en skulptør arbejder for at skabe den genstand, han har i sin vision, så vil enhver målrettet energi forvandle et hvilket som helst potentiale til, at visionen bliver til virkelighed.

6. Jeres optegnede historie, som det beskrives i jeres historiebøger, er kun en ganske lille del – og en endog meget unøjagtig del – af jeres planets samlede universelle historie, som kendes præcist i kontinuumet. I gennem årtusinder har mørket kontrolleret sindene og hjerterne på folk, og de sjæle, der livstid efter livstid inkarnerede med deres selvvalgte missioner om at bryde ud af denne kontrol, fejlede næsten alle, bortset fra nogen ganske enkelte, igen og igen. Det skete ikke, fordi de blev berøvet deres egen vilje og styrke [engelsk: "self-empowerment"], som ethvert menneske naturlig indeholder som værende et gude eller gudinde-selv. I stedet skete der det, at frygten, der blev forøvet og forlænget i det uendelige af de udenjordiske mørke kræfter og ført ud i livet af disse kræfters marionetter på planeten, var så gennemtrængende og vidt udbredt, at viden og kundskab blev blokeret ved sjælsniveau, så den ikke længere kunne nå frem til bevidstheden.

7. Alt imens dette stod på, blev lyset, der er selve Jordens livsenergi, svagere og svagere. I forening med Jordens eget ønske om at stige op og ud af dybderne af tredje tæthedsgrad, hvor hendes planetariske krop ikke længere kunne overleve den stadig tiltagende ophobning af negativ energi, gav grupperingen og stillen ind på linje af de planetariske legemer samt den strategiske dirigering af energi lyset endnu en mulighed for at overvinde mørket, der i så lang tid havde kontrolleret livet på planeten Jorden. Denne gang ville historien ikke gentage sig. Denne gang ville den assistance, som Jorden behøvede og havde anmodet om, en massiv tilførsel af lys fra andre civilisationer, være til stede, og det ville ikke blot sikre hendes overlevelse som planet, men ville ligeledes oplyse hendes beboere, således at de kunne træffe bevidste valg, der stemte overens med Jordens vision om en fredelig, sund verden, hvor menneskeheden lever i harmoni med naturen og sig selv.

8. Kun I kontinuumets tidløshed kunne de utallige indviklede beskaffenheder, der var nødvendige for at manifestere denne vision ind i virkelighed, blive overvejet og arrangeret nøje. En meget væsentlig overvejelse var, at den kosmiske lov, Skabernes gave om den frie vilje, og den uadskillelige kraft til at kunne manifestere frit, skulle honoreres. Og fordi den verden, som Jorden ønskede, ville blive skabt i en fælles bestræbelse for og AF [engelsk: "co-created for and BY"] hendes beboere, ville det blive nød til at være i overensstemmelse med, hvad de forestillede og ønskede sig. Enhver enkelt person skaber sit helt eget personlige liv, og i kombination danner alle disse liv verden som helhed. Så det var nødvendig at sikre, at et stort nok antal af de kollektive sind ville være oplyste, inspirerede og dedikerede til at skabe den Gyldne Tidsalder af Jordens egen vision. Det var af altoverskyggende vigtighed, at der ligeledes blev skabt balance ved at færdiggøre tredje tætheds karma, som sjæle havde pådraget sig i deres adskillige livstider på Jorden og forskellige andre steder i universet. Og der var et behov for, at sjæle fra spirituelt og intellektuelt højt udviklede civilisationer kom for at være vejvisere og ledere for de sjæle, som var mindre udviklede.

9. Ved at efterkomme Guds mandat, som imødekom og hædrede Jordens egen fri vilje til at stige opad og ud af tredje tæthedsgrad, søgte medlemmer af galaktiske og intergalaktiske føderationer råd hos de højeste væsener i dette univers, og ud af diskussioner på dette niveau blev en plan udviklet, der ville sætte Jorden i stand til at gå fra tredje tæthedsgrad, hvor mørket trives, og stige op til femte tæthedsgrad, hvor det ikke længere kan eksistere. Og i løbet af hendes opstigningsproces ville tredje tæthedsgrads karma blive nød til at blive udspillet og færdiggjort, så de fleste roller måtte indeholde endog meget vanskelige oplevelser: forarmelse eller brutale og undertrykkende regimer; liv der ville ende brat pga. krig, folkedrab sult eller mord; sorg; fysiske eller mentale svagheder eller inhabilitet; slaveri; juridisk uretfærdighed; familiære, nationale eller internationale stridigheder – alt, hvad der kunne angribe krop, sind eller ånd måtte erfares og udspilles helt.

10. Ved at kende til alle forgreningerne af denne plan, og fordi ubetinget kærlighed til alle sjæle danner basis for, hvilke roller hver enkelt vælger i de livstider, som hver enkelt berører, ønskede mange flere sjæle, end der kunne bebo planeten igennem årtierne med Jordens opstigning, at deltage. Dem, som ikke blev valgt til at deltage fysisk ved at inkarnere, ville bidrage på andre livsvigtige måder, og dem, som blev valgt, så frem til at udfylde deres roller, som ville gøre, at de udviklede sig selv og samtidig ville hjælpe andre i deres spirituelle vækst.

11. På den baggrund kendte alle menneskene, der nu befinder sig på planeten, inden deres fødsel, den sjæl, som ville inkarnere som Barack Obama - uanset deres himmelske herkomst, nuværende kultur, alder, hudfarve, religion, køn, etnicitet eller nationalitet - og med glæde indvilligede de i, at han skulle blive præsident for De Forenede Stater for at lede dette land og verden ind i den Gyldne Tidsalder. Alle de deltagende sjæle blev født med denne viden, men den blev glemt ved tilpasningen til "livet i kødet" og dets medfølgende behov, og endnu mere ved indoktrinering gennem familie, opdragere, religion og samfund. Men de vidste alle, at denne forglemmelse ville ske, for det er en iboende del af at inkarnere i tredje tæthedsgrad. Derfor er der helt efter planen blevet sendt et stadig tiltagende mængde lys af væsener fra hele universet, for at menneskenes bevidsthed kunne smelte sammen med deres egen viden og kendskab på sjæleniveau.

12. Så hvad der i jeres verden anses for at være en nylig politisk begivenhed, har i virkeligheden sin begyndelse for lang tid siden i jeres tidsregning, og drejer sig om langt, LANGT mere end blot Obama's forestående præsidentskab! Tænk på de utallige gange ordet "historisk" er blevet anvendt for at beskrive dette, og med rette! De fleste mennesker har dog ingen ide om, hvor historisk det i virkeligheden er – de er endnu ikke kommet i forbindelse med deres indre sjæls viden om tingene, hvilket indbefatter, hvad jeg lige har beskrevet, eller hvad jeg og andre kilder til meddelelser har fortalt jer gennem vore modtagere: Denne æra på Jorden er unik, og det der sker, er uden fortilfælde i universet.

13. Nu til nogen mere "nede på Jorden" emner. Lad os starte med de udtrykte bekymringer i forbindelse med de individer, som Obama har mødtes med eller har udnævnt. For det første må han gå langsomt frem med at slippe den indordning under dem, som kastede ham ind i rampelyset – de fleste af dem følger og handler efter deres egne førfødsels-aftaler. Og for det andet har han endnu ikke nogen præsident-autoritet til at kunne indlede dramatiske forandringer, og de handlinger, der ligger indenfor hans nuværende virkefelt, er ikke mejslet i sten. Udskift jeres bekymringer i forbindelse med hans sikkerhed med taknemmelighed for det skjold af beskyttende Kristus-lys, som omgiver ham, og ja, lyset i jeres bønner bidrager så sandelig til hans velbefindende. Vi vil opmuntre jer til at være tålmodige, mens alt udfolder sig, og at vide uden nogen former for tvivl overhovedet, at lyset har magten!

14. Dette gælder ligeså for den globale økonomiske situation. Der er ingen måde at skjule den dystre nyhed, at det kun vil blive endnu værre, og det ønsker vi heller ikke. Vi ønsker dog, at I husker på, hvad vi talte om i en nylig meddelelse, at I på sjælsniveau var enige i at opleve dette, og at I har en medfødt evne til at håndtere denne situation. Nej, jeres sind er i øjeblikket for optaget af opgaver til at kunne huske denne vores beroligende forsikring – mor, vær sød at finde den og sætte den ind her.

___________________________________________
 


 

(Uddrag af meddelelsen fra 22. oktober 2008)

15. Vi er blevet spurgt, hvordan folk rundt omkring i verdenen vil klare sig igennem stormen af, hvad det endelig vil blive kaldt for, nemlig en egentlig international økonomisk krise. Vi kan kun sige, at det er ligesom i enhver anden situation på planeten: Den universelle lov om tiltrækning eller "lige tiltrækker lige" – der er fuldstændig neutral og bestandig i sin funktion – vil tjene enhver i overensstemmelse med hans eller hendes opfattelse af og reaktion på personlige situationer. Dem, der ser sig selv som tragiske ofre, vil udsende en energi, der vil zoome ud og selv tiltrække energi fra tankeformer i den "universelle suppe", der matcher individets tanker og følelser, og energikombinationen vil manifestere diverse omstændigheder af at være et "tragisk offer", som denne personen skal tage sig af og forholde sig til. Dem, der føler virkelig taknemlighed for, hvad de har, vil blive forsynet med mere at være taknemmelige for, og energien, der får folk til at dele af et åbent hjerte, har samme positive resultat.

Men grundlaget for at komme godt igennem enhver stressende situation er altid, at holde ens egen frygt væk fra den! Frygtens forstørrede energi vil nemlig gøre, at loven om tiltrækning blot vil bringe flere frygtfyldte omstændigheder til den frygtsomme person. Men at vide, at der ud af den nuværende tumultagtige situation vil komme overflod til alle, vil i stedet holde jeres åndelige niveau højt og jeres beslutninger stærke, hvis I kan holde jeres livssyn positivt, og I ikke tillader frygtens negativitet at trænge ind og forstyrre jer. Frygt afføder ikke kun mere frygt, men den er ligeledes smitsom. Vi tilskynder jer kraftigt til ikke at lade denne negativitet trænge ind i jeres energistrøm og stråle ud fra jer, så den ikke også påvirker dem, der står jer nærmest og er det dyrebareste for jer!

Enhver iblandt Jordens menneskehed har haft en inkarnation – mere sandsynligt mange inkarnationer – hvor man måtte kæmpe for at få tilstrækkelig med føde for ikke at sulte ihjel. Inden i den cellulære hukommelse findes instinktet, der giver ånden styrke og beslutsomhed for at overleve. I dette tilfælde gælder det om at komme gennem den midlertidige økonomiske tumult for endelig at trives og blomstre op i overfloden og rigdommen, der venter ved enden af tunnelen.

________________________________________
 


 

16. Tak skal du have, mor. Det er naturlig at spørge sig, hvor lang tid det vil tage, at nå slutningen af tunnellen, og hvad I vil opleve i overgangsperioden fra et totalt korrupt system, som er ved at kollapse, og til et ærligt og hæderligt system, som vil tjene alle mennesker retfærdigt. Hvis vi kunne give jer en tidsplan, så ville vi gøre det, men der kan på nuværende tidspunkt ikke gives et præcist tidspunkt for en fuldførelse af alle detaljer. Mørket, som igennem årtusinder har skabt rædsomme forhold for Jorden og hendes forskellige beboende livsformer at strides med, kan ikke bare bringes til fald i løbet af en enkelt nat – det vil sige, ikke med energien fra tredje tætheds tankegang. Kun få mennesker kender nemlig til deres tankers fænomenale kraft, eller ved, at ændringer på størrelse med verdenstransformation og spirituel fornyelse aldrig tidligere er kommet med den forbløffende hastighed og spændvidde af planen for den Gyldne Tidsalder. Vi opfordrer jer til at vende blikket indefter og komme i forbindelse med det, jeres sjæle ved. Dette er ikke en tid for utålmodighed eller tvivl – og især ikke frygt! – men for standhaftighed bygget på håb, optimisme, taknemmelighed og KÆRLIGHED!

17. Jeg tror, at det her er på sin plads at gentage noget andet: Jordens opstigning er forsikret, og den befinder sig på sin rette kurs. Det er dog op til hver enkelt at beslutte sig for at ledsage hende fysisk. Hvis det er dit ønske at gøre dette, er energien fra frygt eller andre negative bånd ikke din allierede, da denne energi blokerer lyset, som kroppen har brug for til at kunne overleve i de højere frekvenser for Jordens rejse til hendes bestemmelsessted.

18. Det at optage lys er så simpelt, som at leve fra hjertet, der er sjælens sæde, og sjæle er lavet af lys-energi. I har ikke brug for at studere spirituelle eller metafysiske materialer, udføre ritualer eller finde en guru eller en anden mentor. I har ikke brug for at bruge år på at lede efter en eller anden speciel indtræden ind i lyset, som er svær at få fat på – for I ER lys! I har kun brug for at vide dette og at leve efter dette! Det er ikke en tilfældighed, at den Gyldne Regel blev kaldt ved dette navn, eller at dets formulering "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem" [o.a. Matt. 7:12].til trods for alle de mørke manipulationer af biblens oprindelige indhold og betydning er blevet bevaret. Guidningen, der kommer med den Gyldne Regel, er i sin simpelhed del af den udførlige plan, som allerede har manifesteret Jordens Gyldne Tidsalder i kontinuumet.

19. Lad os et øjeblik vende tilbage til tankeformer. Jorden er nået ind i energi-niveauer, hvor de højere frekvenser accelererer alt, og hvad end der befinder sig i jeres tanker, vil manifestere sig hurtigere end tidligere – så vær påpasselige med, hvad det er i tænker! Det er ikke bare vigtigt kun at fokusere på det, I ønsker jer i jeres liv og for verdenen, men ligeledes at afholde sig fra tanker om gengældelse, hævn eller at ville straffe andre. Disse følelser bærer tunge energivedhæftninger med sig, som er årsag til generation efter generation med vold, brutalitet og undertrykkelse, hvor en side gør gengæld for, hvad den anden sides forfædre gjorde imod den første sides forfædre, hvorved de skaber mere karma ovenpå karmaen for alle disse sjæle at skulle have med at gøre. Selvom vi kan forstå jeres ønske om at holde præsident Bush og andre, som arbejder indenfor Illuminatis rækker, ansvarlige for deres handlinger, som indbefatter forbrydelser begået imod selve menneskeheden, så vil vi opmuntre jer til at lade det juridiske system gøre, hvad det vil, og være tilfreds med det.

20. Da planen for den Gyldne Tidsalder blev formuleret, indvilligede Bush og disse andre stærke sjæle i at udfylde deres roller så længe som nødvendigt for så at forene sig med lysets styrker. Disse roller var absolut nødvendige for den del af planen, der indbefattede tredje tæthedsgrads karmiske fuldstændiggørelse og medfølgende forsoning og balancering mellem mørket og lyset, hvori der kun findes lys. Da de imidlertid instinktivt viste, at det var tiden for dem at slutte sig til lyset, svækkede deres nydelse ved magt og deres ulyst til at slippe den igen deres sjæles beslutsomhed, og tillod mørket at springe ind i deres psyker, ødelægge deres samvittighed og dominere alle deres beslutninger og handlinger. Som følge deraf har mange millioner sjæle anmodet om tilpassede sjælskontrakter, hvilket er blevet dem bevilliget, fordi deres fysiske livstider var meget hårdere, end de havde valgt, eller var blevet afkortet. De tilpassede kontrakter tilvejebringer i stedet vækstbetingelserne i de åndelige verdener, som omstændighederne på planeten fornægtede disse sjæle, og de bevæger sig således rask videre i deres udvikling.

21. Hvad det end måtte være for en "straf", I føler "passer til de forbrydelser", der er begået af Bush og alle de andre ligesindede individer, vil vi fortælle jer, at de har påtvunget sig selv meget barskere konsekvenser, end nogen af jeres juridiske systemer nogensinde ville kunne udmønte. Ved fysisk død vil disse sjæle ifølge den universelle lov blive trukket til områder, hvor energien vil svare til deres livstids energi-registrering, og I deres obligatoriske tilbageblik på deres seneste livstid, vil de opleve enhver følelse og smerte, de på noget tidspunkt påførte andre at udholde. Det er i sandhed et helvede, I ikke kan forestille jer, men hvis I kunne, så ville uadskilleligheden af enhver sjæl med enhver anden sjæl og med Gud fremkalde den samme medfølelse for dem, som vi føler, og det er derfor at vi igen og igen har tilskyndet jer til at sende dem lys.

22. I ville have dyb respekt, hvis I virkelig kunne se personer, som de er på deres sjælsniveau, de roller de sagde ja til at spille, og om de opfylder deres missioner i denne betydningsfulde og kritiske afsluttende akt i tredje tæthedsgrad. Men på nuværende tidspunkt i bevidsthedshøjnelse kan de fleste af jer kun kende andre gennem deres øjensynlige attituder og handlinger. Derfor lyder en anden del af den Gyldne Tidsalders plan som følger, "Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes" [o.a. Matt. 7:1]. Ligesom den transformation, som finder sted i USA, gælder for alle lande på Jorden, så er begge mine citater fra biblen i denne meddelelse del af enhver ren og uberørt religiøs lære.

23. Lad jeres tanker være fyldt med fred, kærlighed, overflod, retfærdighed og godhed – alle de smukke facetter af livet, I ønsker for jer selv og for jeres verden – og vid, at vi er blandt de myriader af lysvæsener, som kærligt befinder sig ved jeres side i hvert eneste øjeblik.

KÆRLIGHED og FRED

Suzanne Ward