Ingen åben krig mellem Israel og Libanon; faktorerne bag volden i Mellemøsten; forhindringen af undergrundsbombningen i New York er en "overdrevet fortælling"; originale og ændrede sjælskontrakter; Fitzgerald; Plame/Wilson-søgsmål; skelneevne; at have tillid til ens intuition er bydende nødvendig; nogle kanaliserede informationer stammer fra mørke kilder; Buffets "generøsitet"; Adam energi-healer; "ultimativ opmuntring"

 

15. juli 2006
Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Thomas Hjorth og Kim Dyrlund)
www.matthew.selvet.dk

 

 

Suzy: Matthew, hej skat! Spørgsmålene er parate, ønsker du at begynde med dem, eller har du noget at sige først?

 

MATTHEW: Kærlige hilsner til dig og alle læsere, kære sjæl! De mest presserende tanker, der befinder sig i sindene på verdensplan, er det rette sted at begynde med, så skriv venligst disse spørgsmål øverst på din liste, uanset om indsendelsesdatoerne er i orden eller ej.

 

Suzy: De mest presserende forespørgsler gælder dine kommentarer om Israels intentioner i Libanon, og hvad du ser som udgangen af al denne vold. Andre læsere har spurgt om et beslægtet emne, nemlig om Palæstinenserne nogensinde vil se en ende på deres lidelser fra Israels hånd.

 

MATTHEW: Jeg vil tale om de faktorer, som ikke kan ses med det blotte øje. Men for hurtigt at lette jeres undren, vil jeg først sige, at den kollektive vurdering på denne station er, at der vil komme en kort tid med hævn for Israels bombninger af Libanon, men kampene vil ikke eskalere til en fuld krigsførelse mellem de to lande, ej hellere vil de trække nabolandende med ind i det. Det vi ser i Jordens energifelt for potentiale er, hvad der kan opfattes som det, at "koldere" hoveder får overhånd, men i virkeligheden vil det være "lysere" hjerter. Lysets intensitet stiger konstant, alt imens Jorden stiger opad, og menneskene reagerer på to måder: de højere frekvenser, som skaber mere frygt, desperation og forhastede beslutninger i dem, som hælder mod mørket, skaber åndelig bevidsthed og krav om fredfyldte ordninger i de mennesker, der er fyldte af lys.

 

For at komme ind på Israels intentioner i Libanon, vil jeg gøre det klart, at intentionerne stammer fra Zionisterne, som har kontrollen, og ikke fra selve landets befolkning, som længe har været trætte af krigsførelsen og ødelæggelserne indenfor deres egne grænser og i de nærliggende nationer. De fleste Israelere ville, hvis de blev givet forsikringer om sikkerhed, indrømme deres lederes skammelige angreb på Libanon og årtiers brutal og uretfærdig behandling af Palæstinenserne. Israels folk længes efter fred og fordragelighed med deres naboer – og dette gælder for ALLE landes befolkninger! Det er de mørke sind i regeringerne eller de militære ledelser, civile eller internationale, der er opsatte på erobringen og undertrykkelsen af andre, og fra bag scenen af kontrolleres disse ledere af top-magtspekulanterne i Illuminati, og hele deres molevitten af mørke intentioner vil aldrig bære frugt.

 

Som svar til det andet spørgsmål, vil jeg gentage, hvad jeg har sagt i tidligere meddelelser: Den største ændring, der er på vej på jeres planet, finder sted inden i jer alle sammen. De mennesker, der er modtagelige for lyset, vil ledsage Jorden på hendes rejse, hvor kærlighedsenergien bliver forstørret, alt imens hun bevæger sig fremad mod hendes destination, og de mennesker, der klynger sig til deres mørke veje, vil ikke kunne følge med. Når det kun er lysvæsener, der bebor jeres verden, vil Israelerne og Palæstinenserne leve sammen i venskab og samarbejde, ligesom menneskene i alle nationer vil gøre det. Og dette er ikke århundreder væk – en forsoning af ældgamle stridigheder og forløsning af bitterhed er på vej pga. stimulering fra lyset.

 

Nuvel, hvad angår de store usynlige faktorer, jeg nævnte tidligere. Jeg har berørt nogle af dem, men det er nødvendigt at se alle disse indflydelser på baggrund af hele situationen i mellemøsten. Regionen har været en smeltedigel af vold næsten konstant fra den tid hvor grådighed, konkurrence og bedrag ankom sammen med de første civilisationer, der kom til planeten og slog sig ned dér, og således har karmisk balancering været i gang lige siden. Men selvom den ubarmhjertige negativitet i dette område begyndte helt tilbage i oldtiden, er det "friske" karmiske lektioner, som fuldendes nu. En anden faktor er de højere frekvenser, i hvilke Jorden drejer rundt i, der forstørrer de fremherskende karakteristika i menneskets natur, ved at gøre den "gode" stærkere end nogensinde tidligere, og det samme med de "onde", så man nu klart kan se disse modsætninger. Dette har ledt til desperation i blandt Zionistlederne, som ikke bare har kontrolleret Israels politik men også haft indflydelse på større globale hændelser. De foretager åbenlyse dumdristige beslutninger, såsom "overdreven" hævn for en given hændelse og fortsætter med at undertrykke den palæstinensiske befolkning. En anden faktor er Guds indfrielse af Jordens ønske om, at der ikke vil finde flere multinationale krige sted, der udgyder blod på hendes krop, og hvis behovet måtte opstå, vil vores rumfamilie forhindre dette, uden at den større del af befolkningen vil være bevidste om deres indblanding. Og som det sidste, det som sker i hele mellemøsten – ja, i hele jeres verden! – er den energiimpuls, sat i bevægelse for længe siden, som nu befinder sig på en accelererende kurs for at udspille sig selv, så den Gyldne Æra kan blive indledt.

 

Suzy: Tak skal du have for denne beroligende forklaring! Næste, vil du venligst kommentere omkring bombningerne af tog i Indien og det forpurrede forsøg på at gøre det samme i New Yorks undergrundsbane.

 

MATTHEW: Bombningen i Indien var en tragedie for alle involverede, og situationen i New York var en overdreven fortælling. Faktisk var den det modsatte af, hvad det havde været meningen, den skulle være – det var et forfejlet forsøg fra Illuminati-forbundne terrorister, der i stedet blev rapporteret, som værende en succes for efterretningstjenesterne.

 

Suzy: Matthew, dette er mit eget spørgsmål: Eftersom det tidligere blev formodet, at det mørke tag i vores verden skulle have sluttet for nogle få år siden, men ikke gjorde det, fordi nogle sjæle svigtede deres aftale om at slutte sig til lyset, er nogle af dødsfaldene i krige og selvmordsbomber eller andre terroristhandlinger så  en del af de originale sjælskontrakter, eller er de alle sammen blevet ændret og tilpasset?

 

MATTHEW: De sjæle, som har valgt at inkarnere, efter at "de mørke", der løb fra deres aftale, valgte at gøre dette, velvidende hvad der ville møde dem, samt dem, som inkarnerede før denne tid, levede enten ud fra deres originale sjælskontrakter eller deres ændrede og tilpassede kontrakter, men ikke nødvendigvis begrænset til disse specifikke parametre, for så vidt hvad angår dødsårsag. Når en kontrakts større dele er færdiggjorte og levetidsklausulen når sin opfyldelse, så er den specifikke årsag til ens fysiske død ikke vigtig, så længe sjælens valg bevares. Hvis en kontrakt f.eks. indebærer en pludselig, smertefri afslutning af livstiden, vil en pludselig død uanset årsagen sørge for at opfylde dette valg. Hvis en sjæl vælger at erfare en voldelig afslutning for at balancere andre livstider, kan det, at dø ved en hvilken som helst form for traumatisk årsag, opfylde dette formål. Når det sidst nævnte sker udenfor kontrakten, så har sjælen gennem guddommelig nåde et valg: Den kan udvikle sig til sit næste indlæringsstadie med tredje tæthedsgrads karmisk fuldendelse bevilliget, eller den kan inkarnere på det samme stadie og nyde et venligt, tilfredsstillende liv med muligheder for spirituel vækst uden traumatiske aspekter. Sjæle, som har haft en tendens til at være frygtsomme i den forrige livstid, vælger sædvanligvis noget lignende velkendt, og de mere dristige vælger at se, hvad der ellers er "derude".

 

Suzy: Det er interessant, og det lyder fornuftigt. Hvad med de hundredetusinder af hårdt sårede overlevende i disse former for situationer? I mange tilfælde vil et tilfredsstillende og produktivt liv være tabt for disse individer, og deres familier vil også lide frygteligt. Inkluderer deres førfødsels-valg specifikt at miste lemmer eller syn eller at få en uoprettelig hjerneskade eller at blive følelsesmæssig hjælpeløse vrag på grund af deres voldelige oplevelser? Har dødelige sygdomme eller deforme babyer, hvor giftig stråling er årsagen, forbindelse med karmiske valg?

 

MATTHEW: For så vidt hvad angår førfødsels-aftaler og erfaringsdannelser, gælder det jeg forklarede om fysiske dødssituationer ligeledes for overlevende af vold. I mange tilfælde bliver sjælskontrakter ændrede og tilpassede for at accelerere den udviklingsmæssige status for personer, hvis levevilkår er langt mere udfordrende end det, de oprindeligt valgte, og dette gælder også i samme grad for de nærmeste mennesker, som de deler disse livstider med, hvis de forbliver loyale, kærlige og støttende. Ved at huske på, at åndelig vækst er alle sjæles mål, er det, I måske ser som værende et traumatisk liv, faktisk disse sjæles accelererede fremskridt gennem spekteret af menneskelige følelser.

 

Mor, jeg kender dine følelser – de bliver delt af mange – at folk ikke kender til deres sjælskontrakter og før-fødselsaftaler indenfor familien, men de kender til smerte, ødelagte liv, knuste drømme, og måske økonomisk ruin, et livet på et hospital og familieadskillelse. Ja, det virker grusomt og uretfærdigt, og i fysisk erfaringsdannelse er det også grusomt og uretfærdigt for dem, der ikke valgte dette, men det er netop derfor, at den guddommelige nåde sørger for den udlignende mulighed eller en accelereret sjælsvækst for disse individer og de mennesker, der er deres kære.

 

Vi forstår, at det ikke befinder sig indenfor almindelig dødelig forståelse eller virker videre komfortabelt. Det er kun mine ord og det, som de forklarer, er noget, som I ikke bevidst kan relatere til, så der findes hjertekvaler blandt millioner af mennesker, der lider af enhver tænkelig årsag. I forstår heller ikke, at deres situationer også er læremuligheder for jer til at besejre apati og mestre medfølelse. Hvis I kunne se det lys, som jeres medfølelse genererer for at opløfte alle sjæle, ville I sige "Halleluja!" Og frygt er det stik modsatte i sin virkning på jer selv og hele Jorden. Så føl medfølelse, men vær aldrig bange for dem, som lider.

 

 

Suzy: Tak, Mash. Du har ret i, at jeg ikke er i stand til følelsesmæssigt at fatte alt det, du forklarer, og jeg er sikkert ikke den eneste, men alligevel giver det mig en fornemmelse af fred. Tilbage til de aktuelle spørgsmål – dette er min favorit blandt flere om Patrick Fitzgerald: "Solgte han ud til Bush-banden i forbindelse med Rove? Hvad vil han gøre, for at få dette anklage-show på banen igen?" I går modtog jeg et spørgsmål omkring søgsmålet fremsat af Valerie Plame og hendes mand, Joseph Wilson, som beskylder Cheney, Rove og Libby for lækagen om, at hun var en medarbejder for CIA: "Vil dette blive 'afsløringen' af Bush-administrationen og eksponere deres løgne og bedrag for at kontrollere masserne?"

 

MATTHEW: Mor, dette er et fint eksempel på fordelen ved at vide, hvad der befinder sig under toppen af isbjerget. Fitzgerald, som er et højt udviklet lysvæsen, "solgte" ikke ud, men han holdt igen med sin energiske fremførsel af anklagerne, fordi han tog dødstruslerne mod ham og hans familie seriøst, og hvem kan klandre ham for det – med de bjerge af beviser, han har afdækket, er ingen mere bevidst end han om de metoder, der bruges til at gøre de individer tavse, som de mørke anser for at være alt for velinformeret. Selvom han og hans familie er beskyttet i lyset, satte han sine lovformelige fremspring i baggrunden, for at dæmme op for deres frygt omkring truslerne. Men, som beviserne vil dukke frem via andre fremgangsmåder, vil det blive fremhjulpet meget af hans stille bestræbelser på at se retfærdigheden ske fyldest, og ja, Plame/Wilson-søgsmålet er en af disse fremgangsmåder.

 

Suzy: Jeg er glad for at vide dette! Jeg følte selv, at  det var det, som foregik, men det er dejligt at vide, at min intuition ikke bare var håb.

 

MATTHEW: Mor, kære sjæl, vær venlig ikke at forklejne håb med "bare" – i håb er der lys! Under alle omstændigheder er det vigtigt at lære at stole på sin intuition. Undskyld mig, hvis jeg lyder som en plade, der er gået i hak, men intuitionen er jeres bevidste genkendelse af meddelelserne fra jeres sjæl, i hvilken alle sandhederne er kendte. I stedet for at fortsætte med at spørge efter informationer fra eksterne kilder, og dette gælder også modtagere, hvis kilder I respekterer, spørg i stedet indad efter svarene – det er dér, hvor den reneste sandhed er kendt.

 

Suzy:  Dette besvarer faktisk kort og godt adskillige læseres svar, der spurgte til pålideligheden af forskellige kanaler – hvordan kan man vide, hvem der er til at stole på? Manden, som skrev, at mange meddelelser nærmest siger de samme ting ord for ord, og nogle gange tænker han, "er alt dette sat sammen af Illuminati for at holde vores håb oppe før den endelige katastrofe?", sagde også, at han tror på det, der kommer fra Sananda: "Ville Jesus lyve?" Jeg ved, du aldrig nævner modtagere, som ikke er forbundne med oplyste kilder, men kan du sige noget, som kunne være en hjælp for folk, som gerne vil udvikle tilliden til deres egen skelneevne?

 

MATTHEW: Faktisk kan jeg sige en hel del. Selvtillid omkring det at skelne kommer på samme måde, som enhver anden opnået færdighed: med øvelse, udholdenhed, tålmodighed og især tro på sig selv. I de begyndende stadier af enhver bestræbelse, har I lærere eller vejledere af en eller anden slags, og deres instruktioner bliver jeres fundament. Hvis I lod jer nøjes med altid at forblive en studerende, ville I blot blive en tynd skygge af jeres lærer og aldrig erkende jeres Selv. Men I ønsker at flyve højt i jeres egen majestæt, og at stole på, at I kan, er grunden til, at I GØR det! Det er det samme, der gør sig gældende ved udviklingen af en pålidelig skelneevne.

 

Kør ikke fast i analyser eller evalueringer af informationer – stol på det, I fornemmer, i stedet for maskinerierne i jeres sind. Lad mig gentage den simple vejledning, jeg har tilbudt før: vær opmærksom på jeres naturlige reaktion på, hvad I hører eller læser. Hvis informationen flyder let, er det meget sandsynligt, at den er sand. Hvis I føler nogen former for modstand imod den, er den det sikkert ikke. Jeres sjæl er en del af massebevidsthed, hvor alt er kendt, så når end I fornemmer, at det er jeres sjæl, der "taler", så vær opmærksomme! Nogle informationer ønsker I måske ikke at tro på, fordi de er ubehagelige, men hvis I føler, at de er faktuelle, så stol på jeres reaktion. Omvendt kan nogen informationer lyde aldeles rosenrøde, men hvis I føler tvivl, så er det tegn på modstand – stol på denne reaktion.

 

Nuvel, nogle modtagere, som tror de kommunikerer telepatisk med Sananda, gør det ikke – de er i stedet i kontakt med mørke kilder, som giver sig ud for at være Sananda, og disse kilder giver falske informationer, som modtagerne videresender vidt og bredt, og således misinformerer mange andre også. Mørke væsner narrer de selv samme modtagere samt andre modtagere ved at påstå, at de er Moder Maria, Ærkeenglen Michael, Hatonn, Ashtar, Maitreya og andre højt udviklede sjæle. Vær lige så kritiske overfor kanaliserede informationer, som I er det overfor jordbundne kilder. Lad mig rette mig selv ved at sige, vær endog endnu mere kritiske overfor kanaliserede meddelelser! Med god grund er massemedierne vidt og bredt blevet suspekte i forhold til deres sandfærdighed, så formaninger i forbindelse med deres "nyheder" er ikke længere nødvendige. Så meget desto større er grunden til, at I må lære sikkert at kunne skelne mellem sandhed og løgne i kanaliserede meddelelser, fordi dette er den vejledning mange af jer bruger til at kortlægge jeres åndelige sti med.

 

Jeres skelneevne omfatter alt – den skelner mellem det vigtige og det uvigtige i livet, ikke kun mellem, hvad der er sandt og falskt. Der er en stor forskel mellem blot at tilfredsstille jeres nysgerrighed og at udvide jeres interesser for at vokse åndeligt! I jeres livstid betyder det ikke en døjt, om I ved, at Ken Lay døde af naturlige årsager eller blev myrdet, eller om nylige dødsfald i virkeligheden var selvmord eller uheld, som det er blevet rapporteret, men det har en kæmpestor betydning, hvis I ubevidst følger mørkets indflydelser og ikke er opmærksomme på jeres sjæls små skub, for at få jer tilbage på en oplyst sti. At vide, om en bog er sand eller ej, har overhovedet ingen betydning, når det gælder om at være bevidst sporet ind på jeres sjæls valg, ligesom det at være fordybet i underholdningsstjerners eller sportsfigurers liv, heller ikke har det. Skænderier omkring trivielle emner, at følge hver eneste modetrend, at holde sig ajour med lokale eller globale skandaler – hvor vigtig er noget af dette for jeres åndelige udvikling, jeres formål med at vælge en fysisk tilværelse?

 

Det er ikke min mening at lyde hård og kritisk, hvad angår jeres interesser og fornøjelser, og jeg dømmer ingen. Det jeg ønsker at gøre, er at motivere jer til at fokusere på det, som er mest betydningsfuldt – bydende nødvendigt! – for jer i denne unikke tid, hvor alt accelererer, og tiden ikke er jeres allierede. Hvis I er tilfredse med det hverdagsagtige, så lad det være sådan; og det siger jeg helt uden at dømme. Men hvis jeres ønske er at bevæge jer fremad i opfyldelsen af jeres valgte missioner, så vær venligst opmærksomme på mine ord, som kun er ment som en hjælp.

 

Suzy: Og du satte så sandelig ikke dine ord under en skæppe! Matthew, er der mere bekymring omkring vores fremgang, end der har været tidligere?

 

MATTHEW: Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst kan besvare dette, Mor. Det betyder, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal svare uden at sætte alarmerne i gang i nogle sind, og det er ikke min intention, lige som det heller ikke var det at "skælde" nogen ud. Der er absolut ingen bekymring i forhold til Jordens kurs og hastighed eller de mange, som er ved at vågne, og som er en glæde for os, men ja, dem som stadig sover bekvemt både bevidsthedsmæssigt og åndeligt, er en bekymring. Fordi I ikke ser hurtige handlinger, hvor I ønsker at se dem, indser I ikke, hvor hurtig denne overgang ind i de højere frekvenser vil blive, hvor lyset er så intenst, at de vægelsindede vil blive smidt af på den forkerte side, og det er vores kærlighed for hver eneste sjæl i jeres verden, som ligger til grund for, at jeg udtaler mig så stærkt. Selvom vi ved, at dem, der nøler, vil blive givet andre muligheder for vækst i samklang med deres indlæringsbehov, ville vi, lige som Jorden selv, elske at have hver eneste sjæl til at foretage den fulde rejse sammen med hende.

 

Suzy: Ser du, min kære søn, jeg er én af de mange, som gerne vil vide, hvad der ligger bag Warren Buffet's beslutning om, at give milliarder til Bill Gates humanitære fonde [ o.a. læs evt. mere på  www.computerworld.dk ]. Så derfor, hindrer denne interesse den åndelige vækst?

 

MATTHEW: Jeg er glad for at se dig smile, Mor! Nej, det gør den ikke, og nej, det er ikke en vilkårlig forskel – det er forskellen mellem tom nysgerrighed og ægte interesse i disse dollars, som er øremærkede for helse, uddannelse og andre humanitære programmer på global skala. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at Buffet's hjerte stod bag hans beslutning, men det er ikke tilfældet. Det kan se ud, som om han ærligt har tjent sine penge gennem kloge investeringer, men hvis I tager i betragtning, at Illuminati kontrollerer alle måderne, hvorved store penge bliver tjent – eller tabt, hvis det er intentionen – primært på aktiemarkederne og andre handelsveje, kan I se, at han samlede sine milliarder sammen ved at være en af manipulatorerne af økonomierne på verdensbasis. Han er helt klar over, at hvis de pengestærke magtbaser falder – og eftersom han er en af de fremmeste i blandt dem, accepterer han ikke at de VIL falde – så vil formuer som hans blive omfordelt på en retfærdig og klog måde af overgangsteamets økonomiske eksperter, og han våger derfor over hovedparten af sine penge ved at anbringe dem i "velgørende" fonde, mens han modtager internationalt bifald for sin generøsitet. Desuden ved han, at kæmpemæssige rigdomme som hans, er helt uden håndgribelig basis og snarere udelukkende bygger på computertransaktioner, så på en måde er hans "velgørenhed" kun en hul gestus.

 

Suzy: Intet af den vil faktisk blive brugt til de annoncerede formål?

 

MATTHEW: Åh, noget vil, men kun en brøkdel af, hvad der er blevet bekendtgjort – nok til at føre bevis for, at han imødekommer sine løfter.

 

Suzy: Er Bill og Melinda Gates Illuminati? De ønsker at vaccinere alle i Afrika og måske også alle andre steder – er de virkelig ubevidste om, at vacciner bliver brugt til at sprede sygdom, eller ved de det og er lige så mørke, som folkene bag?

 

MATTHEW: Ja, de er Illuminati via magten fra deres penge og korporative indflydelse, men med en intention om at dominere verden, nej. Bill har været så fokuseret på teknologi, næsten på grænsen til overhovedet at have kendskab til Illuminati-aktiviteter, bortset fra i lederskab, regeringer, multinationale selskaber og bankverdenen, at han kun for nylig er blevet bevidst om deres diabolske motiver, inklusive formålet med de anordnede vaccinationer. Da han lærte om de autismeagtige bivirkninger, som vaccinationer af nyfødte kan medføre, laboratoriefremstillede vira puttet i vacciner og programmerede mikrochips i nogle vacciner, ændrede Gates-fonden samtidig hurtigt men i stilhed sine sundheds-kapitalanbringelser. Bill og Melinda Gates er ikke mørke sjæle – de har hørt til blandt de vægelsindede, som ignorerede mørket i deres kontakter og forretningsforbindelser, men som siden hen har "set lyset" og nu bliver guidede af deres samvittighed.

 

Suzy: Det er rart at vide! Det næste spørgsmål omhandler Adam, den Canadiske teenager, der er energi-healer, og som var på et Tv-program for nogle aftener siden – kender du ham, og er han en autentisk healer [ o.a. læs evt. mere på www.dreamhealer.com og se lille filmklip på www.video.google.com ]?

 

MATTHEW: Jeg kender ham ikke personligt, men jeg kender til ham fra de monitorer, der holder øje med Jorden, og de bekræfter hans medfødte viden om energiens bevægelser og hans personlige oprigtighed og dedikation som værende en klar kanal for healende energi. Han kan behandle eller helbrede individer, hvis sjælskontrakter ikke indebærer at opleve smertefulde eller svækkede forhold, og hans anstrengelser kan ikke bære frugt, når et individs kontrakt indeholder erfaringsdannelser i forhold til en hvilken som helst sygdom, der end måtte have ramt dem – deres energifelt vil blokere de indkommende energistrømme, der er tiltænkt healingen. I husker måske, at jeg har omtalt dette i tidligere meddelelser, men dette væsentlige aspekt af energi-healing er ikke kendt af det store flertal, hvilket endda også inkluderer healerne selv, samt de mest brændende troende. Og det er fundamentet, hvorpå de mistroiske basere deres skepsis, og de fordømmende bygger deres påstande om, at energi-healere snyder de godtroende syge, som konsulterer denne form for pseudo-behandlingsmetode. Sandheden er, at denne form for healing ganske enkelt fjerner energiblokeringerne forårsaget af stress og tillader kroppens selvhealing at træde i kraft. Dette vil blive åbenbaret sammen med de andre sandheder, som er blevet holdt skjulte for jer af mørket.

 

Suzy: Vi er parate!! Dette spørgsmål passer ind her: "Hvordan kan vi succesfuldt fjerne energiblokeringer?"

 

MATTHEW: Dertil vil jeg sige, at det er lige så nemt gjort, som det er sagt, og i de højere tætheder er det fordi folk VED, at de har denne kraft og ikke ser nogen som helst forhindring som uoverkommelig. Det fleste af Jordens mennesker ved ikke dette og ser situationer, som værende udenfor deres kontrol, uanset om det handler om ens eget helbred, finansielle anliggender eller forhold i verden. At kende forskellen på, om det drejer sig om at opfulde en valgt karma, eller at I selv blokere for den strøm af energi, der kunne virkeliggøre jeres ønskede resultater, går igen tilbage til, at spørge efter svar indeni. Uanset sjælens tilbagemelding, kan I føle en form for fred ved at vide, at I vokser åndeligt fra de valgte erfaringsdannelser, eller at I lærer, at blokeringerne ikke er nødvendige i denne livstid, og at I har kraften til at ændre det.

 

Suzy: Tak skal du have. Er stofmisbrug eller anden kriminel aktivitet del af nogens sjælskontrakt? Hvis det forholder sig sådan, vil det så være forkert for en person at blande sig, selv hvis intentionerne er gode, i et forsøg på at hindre denne sjæls negative erfaringer ved at højne hans eller hendes bevidsthed? Modtager nogen af personerne lys fra sådan en indgriben?

 

MATTHEW: Jeres samfund har fastsat, hvad kriminel opførsel og en passende straf er, og "forbrydelse og straf", som det er defineret af jer, er ikke del af en sjælskontrakt; kun valgt erfaringsdannelse for at balancere andre livstider er. Tredje tæthedsgrads forhold er nødvendigvis komplekse – I sørger for, at de bliver sådan med det formål at erfare det fulde omfang af følelser og opførsel på dette oplevelsesstadie, I befinder jer på, og alle ting i jeres verden er blevet manifesteret af jer selv for at fremme jeres indlæring. I lyset af de højere vibrationer, vil I se, at et liv i kærlighed er simpelheden selv.

 

Men for at berøre spørgsmålene mere direkte, så kender de skildrede individer hverken deres egen eller den andens sjælskontrakter, og alligevel handler hver af dem ud fra indre tilskyndelser, sammen med bevidste opfattelser og motivationer. Virkningen for den person, der griber ind, er helt afhængig af motivet bag, om det udelukkende gøres for at tjene ens eget egoistiske formål eller ej – dvs. om man vil have kontrol over en andens liv til fordel for en selv, eller om man handler ud fra en oprigtig velvilje. Det første motiv skaber negativitet, som skal tackles i denne eller en anden livstid, og det sidste skaber lys, som beriger denne livstid og hinsides. Den tilsigtede "modtager" vil have størst fordel, ved at følge hans eller hendes intuition omkring sit eget livs retning – ved at gøre dette, kommer der bevidst overensstemmelse med sjælens behov for erfaringsdannelser, selvom samfundet måtte anse det som værende "kriminelt".

 

Suzy: Livet her er så sandelig komplekst. Kære Mash, det er derfor så mange af os har brug for forsikringer, som dem du samt nogle få andre kilder, hvis modtagere jeg kender og respekterer, giver. Mange af de spørgsmål, jeg modtager, er omkring de ting, du allerede har dækket – sædvanligvis ved jeg ikke, om disse mennesker er nye læsere af dine meddelelser, eller om de har behov for mere opmuntring, fordi livet er hårdt for dem. Men jeg forstår helt klart, hvorfor vi ikke kan fortsætte med at være afhængige af "ekstern" information – du har forklaret det ofte nok. Kan du ikke nok fortælle os et eller andet nyt, "den ultimative opmuntring", så vi kan holde os på den lyse sti alene?

 

MATTHEW: Kære Mor, jeg kan ikke fortælle noget som helst "nyt", jeg kan kun igen fortælle jer: der er ALDRIG nogen af jer, der er "alene"! Intenst lys, som ALTID bliver strålet ned til jer fra myriader af sjæle over hele universet, forstærker jeres egen beslutning om at mestre jeres livstids lektioner og udvikle jer. Hvis bare I kunne forstå den betingelsesløse kærlighed og den overflod af velsignelser, der er med jer hvert skridt på jeres vej, så ville jeres taknemmelighed være en blændende stråleglans i sig selv. I er ALTID inden i Enheden, omfavnet af Guds sendebude, som I ikke bevidst kender til. Det er sådan det har været lige fra Skaberens første udtryk af sin rene essens af kærligheds-lys samt skabelsen af Gud og dette univers. I behøver kun at tro på, at I er en uadskillelige, elsket del af denne uendelige, evige Totalitet, denne JEG ER Enhed, og I vil blive fyldt med glæde. Kære alle sammen, lad denne kosmiske sandhed være jeres virkelighed, jeres "ultimative opmuntring".

 

Suzy: Matthew – tak, kære, tak. Jeg elsker dig.

 

MATTHEW: Mor, min kæreste sjæl, vi er EEN i kærlighed og har været det lige fra begyndelsen.

                                            


KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward
www.matthewbooks.com



 

Kanaliseringerne må gerne videresendes eller udgives på Internettet med angivelse af kilde

 

Kanaliseringer fra Matthew oversat til dansk
www.thirax.dk
www.sanala.dk
www.spiritweb.dk
www.engleknus.dk
www.stjerneportalen.dk